Sct. Knuds Vej

Omkring år 1900 sluttede flere grupper af borgere sig sammen i byggeforeninger. De ville på en økonomisk overskuelig måde skaffe sig bedre boligforhold. Således købte "Helsingør Jernbanefunktionærers Byggeforening" omkring 1902 en 19.235 kvadrat alen stor grund ved Rosenkildevej. Arealet blev udstykket i 50 parceller, der blev bebygget med enfamilieshuse. På Helsingør Byråds møde den 23. april 1903 blev der behandlet et andragende fra byggeforeningen om, at første vej til højre på Rosenkildevej skulle hedde Fredensvej (nuværende Fredsvænget), anden vej til højre Solvej (nuværende Solvænget), tredie vej til højre Enighedsvej og vejen til venstre Sct. Knuds Vej. Teknisk Udvalg havde ikke haft indvendinger mod navnene. I byrådet mente konsul Monrad dog, at Sct. Knuds Vej var rodløs i Helsingør, Sct. Olai havde været bedre, da han var byhelgen, men at det iøvrigt ikke spillede nogen rolle. Formanden oplyste, at byggeforeningen havde tænkt på Holger Danskes Vej, men at Teknisk Udvalg havde fundet, at dette navn mere naturligt hørte hjemme på Grønnehave ved fremtidige vejanlæg der. De foreslåede navne blev således vedtaget.

Det kan ikke med 100 procents sikkerhed fastslås hvilken Sct. Knud Jernbanefunktionærerne har tænkt på, men mon ikke det er Knud den Hellige (ca. 1043-1086). Det er ham, som i 1086 blev myrdet i Sct. Albani Kirke i Odense, hvor han i øvrigt ligger begravet.

Samme byggeforening ansøgte i januar 1907 om at få 4 gaslygter på deres private veje (Fredensvej, Solvej, Energivej og Sct. Knuds Vej) mod at de selv betalte for gasforbruget. Helsingør Gasværk havde intet imod at opstille lygterne, de ville bare sikre sig, at der også blev betalt for tænding og slukning af dem. Helsingør Byråd bevilligede lygterne den 17. januar. Man vedtog ved den lejlighed at der pr. lygte skulle betales 25 for. om året for gasforbruget samt for betjeningen af dem.

Kilder

Uddrag af Helsingør byråds forhandlinger: 1903, s. 25. 1907, s. 7.

Helsingør Dagblad 24. april 1903.