Havnekranen

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Kranen ved havnebassinet ud for Sophie Brahes Gade er opstillet for den daværende Statshavn i 1862 i forbindelse med den store havneudvidelse i årene 1859-62. Kranen med sin karakteristiske krumme facon er fremstillet af W. Fairbairns maskinbyggeri i Manchester, England. Den er opsat på et granitfundament med den samtidige konge, Frederik den Syvendes navnetræk indhugget. Med en løfteevne på 20.000 pund (ca. 10 tons) var det en af landets stærkeste kraner. Ved siden af kranen blev anbragt et stort slæbested, der senere skulle blive anløbsplads for havnefærgen. En lignende kran findes i Sevilla i Spanien og utvivlsomt også mange andre steder, da typen har været ganske effektiv.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.