Flynderborg

Flynderborg er den ældste kendte befæstning i Helsingør, et tidligt middelalderligt borganlæg formentlig af dobbeltmotte-typen beliggende umiddelbart syd for middelalderbyen, på toppen af det højdedrag, der i dag gennemskæres henholdsvis af Flynderborgvej og Kystbanen. Selve navnet Flynderborg har vi kun oplyst fra en langt senere tid, og det er derfor uvist, om navnet er oprindeligt, men der er utvivlsomt tale om det samme fæstningsanlæg, som i flere ældre hanseatiske kilder benævnes "Helsingør Hus" (jvf. Koldinghus m.fl.). På adskillige ældre kort og i tingbøger m.v. er det da forlængst nedbrudte fæstningsværk oftest benævnt Borrevold (Borgvold) - et navn, der også er brugt andre steder i landet som betegnelse for et gammelt borganlæg, som nok forlængst var sløjfet, men endnu ikke helt forsvundet ud af folks bevidsthed. Senere har den markante, kunstigt forhøjede borgbanke også haft betegnelsen "Valdemarsbakken". Fra 1800-tallets slutning eksisterer enkelte fotografier, der viser borgbanken stort set intakt, ligesom denne gengives tydeligt på flere ældre kort. Heraf fremgår også, at et par oprindelige smådamme - Borrevolds-dammene - har indgået som støtteelementer i det samlede befæstningsanlæg, som har været af en ikke helt ubetydelig størrelse.

Flynderborgs historie afsluttes senest i starten af 1400-tallet, da Erik af Pommern besluttede at opføre sin nye fæstning "Krogen" på den yderste spids af den krumodde, som længere nordpå strakte sig ud i Øresund fra den gamle kystskrænt. Flynderborgs betydning var dog allerede forinden aftaget kraftigt - simpelthen fordi borganlægget var blevet forældet efter skydevåbnenes fremkomst. Vi har oplysninger om, at borgen blev indtaget og efter alt at dømme afbrændt/nedbrudt af lybske tropper 1368/69. Om Flynderborg genopstod herefter, vides ganske enkelt ikke. Eventulle tilbageværende bygningsmaterialer på stedet kan også være genbrugt ved opførelsen af Erik af Pommerns nye fæstning "Krogen".

Ved anlæggelsen af Kystbanen i slutningen af 1800-tallet blev jernbanen ført tværs igennem Flynderborg-banken - og der blev samtidig ved Nationalmuseets mellemkomst gennemført enkelte opmålinger og undersøgelser af den gamle borgbanke. Ved gennemføringen af jernbaneanlægget er de fleste tilbageværende spor af det gamle fæstningsværk sandsynligvis gået til. På stedet er der siden foretaget mindre udgravninger, bl.a. af Roar Skovmand 1937. Disse undersøgelser har tilsammen afsløret, at Flynderborg har bestået af to borgbanker - en større halvmåneformet forborg, som delvis omkransede den mindre, centrale borgbanke og var adskilt fra denne ved en dyb grav. På centralbanken har der formentlig stået et forsvarstårn, som måske skal opfattes som et sidestykke til det oprindelige middelalderlige "Kärnan" i Helsingborg.

"Flynderborg" kan kun dateres med en stor grad af usikkerhed, men anlægget skal formentlig ses som en del af de mange forsvarsanlæg, der blev opført til beskyttelse af de vigtigste overfartssteder rundt omkring i landet i Valdemarstiden (1200-tallet). Oprindelig har borgbanken formentlig båret et forsvarstårn opført i træ og med omgivende palisade-anlæg, senere formodentlig udvidet og udbygget med regulære stenbygninger og -mure, hvoraf der ved de gennemførte udgravninger er fundet en del fundamentsrester, bl.a. i haven til "Villa Flynderborg" samt omkring statsbanernes gamle vandtårn umiddelbart nord for Flynderborgvej.

Litteratur

Vilh. la Cour: Flynderborg. I "Fra Frederiksborg Amt" 19xx.