Socialdemokratiet

Socialdemokratiet stiftet i 1871

Socialdemokratiet blev dannet i 1871. Partiet blev skabt som et arbejderparti med tilknytning til fagbevægelsen af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag. Retfærdige levevilkår og

Frihed, lighed og solidaritet som grundværdier Socialdemokratiet har fra starten haft frihed, lighed og solidaritet som grundværdier for deres arbejde.

Frihed betyder, at det enkelte menneskes demokratiske rettigheder sikres.

Lighed betyder en socialt retfærdig fordeling af samfundets goder. Der skal være lige muligheder og lige adgang for alle - uanset køn, etnisk baggrund eller socialklasse. Lighed handler også om at respektere sine medmenneskers ret til at leve et anderledes liv end en selv.

Solidaritet betyder, at man er der for hinanden ‒ at man sikrer samfundets svage som f.eks. de gamle, de syge og de arbejdsløse. Solidaritet handler for Socialdemokratiet også om, at man hver især bidrager til og tager ansvar for fællesskabet.

Socialdemokratiet fik valgt medlemmer til Folketinget første gang i 1884 og har været repræsenteret lige siden.

Socialdemokratiet i Helsingør Byråd

Partiet har været repræsenteret i Helsingør Byråd med følgende antal mandater i byrådsperioderne:

• 1892-1894: 1 * 1894-1897: 3 * 1897-1900: 3 * 1900-1903: 5
• 1903-1906: 5 * 1906-1909: 5 * 1909-1913: 9 * 1913-1917: 10
• 1917-1921: 10 * 1921-1925: 10 * 1925-1929: 10 * 1929-1933: 11
• 1933-1937: 11 * 1937-1943: 11 * 1943-1947: 8 * 1946-1950: 10
• 1954-1958: 12 * 1958-1962: 11 * 1962-1966: 11 * 1966-1970: 8
• 1970-1973: 10 * 1974-1977: 11 * 1978-1981: 9 * 1982-1985: 10
• 1986-1989: 10 * 1990-1993: 10 * 1994-1997: 8 * 1998-2001: 8
• 2002-2005: 7 * 2006-2009: 8 * 2010-2013: 7 * 2014-2017: 6
• 2018-2021: 8

Socialdemokratiske foreninger i Helsingør

• Kilder: 1) Helsingør Kommunes byrådsprotokoller, 2) Helsingør Kommunes borgmestersekretariat, 3) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 4) Danmarks Statistik, 5)Folketingets Oplysning og 6) Erik Stubtofts private arkiv. 5) Folketnget