Peter Valentin Grüner
Peter Valentin Grüner levede i en stor del af 1800-tallet i Helsingør. Han var præst, bladudgiver, bogtrykker og boghandler i en menneskealder.
Præst af uddannelse
Peter Valentin Grüner blev født d. 14. marts 1798 i Helsingør. Han var søn af Elias Lauritz Grüner, præst, men tilmed avisudgiver boghandler og bogtrykker med mere (omtalt i en artikel i dette leksikon). Peter Valentin blev student fra Helsingør Latinskole i 1817 i Kongensgade 12, som især blev kendt på grund af H. C. Andersens ophold her maj 1826 til april 1827. P. V. Grüners fader havde undervist på latinskolen, som indtil 1807 lå i Karmeliterklostret. Peter Valentin afsluttede sin eksamen som teologisk kandidat i januar 1824 og blev i december samme år ansat som sognepræst i Mejrup ved Holstebro og som første lærer ved Borgerskolen i Holstebro.
Turen går til Helsingør
Karen Grüner, enke efter Elias Lauritz, havde siden sin mands død i 1819 drevet virksomheden videre sammen med svigersønnen Mathias Arenholtz, indtil hun døde i 1831. Peter Valentin opgav derfor sit virke som præst og lærer efter otte års gerning og søgte sin afsked. Han fik bevilling til at drive faderens virksomhed i Helsingør videre som bogtrykker, boghandler og bladudgiver (blev ”i Naade entlediget og erholdt f. A. Bevilling til at drive et Bogtrykkeri og en Boghandel i Helsingør samt til at udgive en Avis sammested.”). P. V. Grüner var i 1825 blevet gift med Sophie Frederikke Oeltze i Helsingør. Hun var datter af købmand Chr. Fred. Oeltze og født i Helsingør.
Virksomheden overtages
Begge ansøgninger blev bevilget, og Peter Valentin Grüner kunne herefter overtage sin faders virksomhed. Trykkeriet blev drevet videre. Fortegnelsen over de skibe, der sejlede igennem Øresund, Øresundslisten, blev fortsat udgivet her og avisen ligeledes, som P.V. Grüner redigerede, trykte og udgav fra nr. 35, årgang 1832.
Trykkeriet i ”Præstegården”
Peter Valentin Grüner bosatte sig i en gård i Stengade 38, som vendte ud mod Grollowstræde. Her fra drev han sin virksomhed og havde sætteri og trykkeri i en sidefløj. Ifølge Galschiøts bog (nævnt under litteratur) var pastor Grüner var stærkt ”præstepræget” i det indre som i det ydre. Gården have været af en anselig størrelse med en stor port som indkørsel og en lille baghave med træer, hvor vedbend og vildvin voksede op ad murene. Man får via Galschiøt et ganske idyllisk billede: gården lignede en hyggelig gammel præstegård, og redaktionen holdt til i stuen til gaden, hvor Grüner tog imod, iført slåbrok og med lang pibe. Hans venlige frue opholdt sig ved siden af, og her fra kunne hun følge med i, hvad der foregik såvel ude på gaden som inde i redaktionen, dels gennem døren, der stod åben og dels ved hjælp af et gadespejl.
Peter Valentin Grüner havde et ry som en brav, venlig og vellidt mand. Han var også kendt for al slags velgørenhed og gjorde brug af sin avis til dette formål. Han udgav f.eks. også en roman til fordel for Helsingør Børneasyl og var involveret i byens fattigvæsen. Som præst påtog han sig nu og da at prædike som vikar, hvis behovet var der. Han tog del i det kommunale arbejde og var borgerrepræsentant fra 1850-1867.
Sommerbolig
I 1851 købte Peter Valentin Lappestens Batteri og de arealer, der lå nærmest. Her opførte han sin sommervilla ”Lappesten”. Det var en af de første villaer på nordkysten, ligesom som Sommariva var det. Her tilbragte han sine somre, indtil han af økonomiske årsager måtte afhænde ”Lappesten”.
Virksomhed i øvrigt
P. V. Grüner trykte, udgav og solgte nogle salmer og prædikensamlinger af Caspar Johannes Boye, som var præst i Skt. Olai Kirke fra 1836-1847. Fra trykkeriet ”Grüner & Compagnie” kom franske og svenske romaner, oversat af Peter Valentin, først trykt i avisen som føljetonromaner, derefter udgivet og solgt, bl.a. i samarbejde med boghandler Isaac Israel Wagner, som også drev forlagsvirksomhed. Handelen med bøger blev ikke den væsentligste del af virksomheden. Det blev arbejdet som journalist ved avisen.
”Helsingørs Avis”
Avisen "Helsingøers Kgl. privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger" var som i faderens tid ”privilegeret til forsendelse med de kongelige brevposter, nogenlunde svarende til den tids ”adresseaviser”. Indholdet bestod mest af gengivelse af artikler fra andre blade med udenlands- eller indenlands nyheder fra egne uden for Helsingør, annoncer samt føljetonromaner. Den havde som andre mindre aviser fra den tid fire små sider og ikke meget lokalt stof. Der var dog retsreferater og teateranmeldelser. Der var ingen overskrifter til at lette læsningen. Peter Valentin Grüners avis fik fra 1864 navnet ”Helsingørs Avis” og begyndte at udkomme dagligt.
Avisens korte glansperiode
Selvom Peter Valentin Grüner formåede at gøre avisen bredt orienterende og læseværdig, fik den fik et løft, da en prokurator Jacobi blev ansat i 1830’erne. Han var en dygtig medarbejder, som forstod at skrive og at finde originalt stof. I hans tid kom der jævnligt gode, velredigerede artikler i avisen, også af original karakter. Lokalt stof kom der mere af, herunder beskrivelser af det folkelige liv i Helsingør. Efter sigende ofte om Simon Meisling, rektor på Helsingør Latinskole, som nok mest er kendt i forbindelse med H. C. Andersen.
Da Jacobi døde i 1840, blev avisen atter som før hans tid. En tilkendegivelse fra P. V. Grüner om at give avisen mere indhold og at udgive den fem gange om ugen blev ikke til noget på det tidspunkt. Avisen blev således stort set ved med at være som den var i resten af P. V. Grüners levetid, bortset fra at den udkom dagligt fra 1864.
Aviser kom og gik
På denne tid begyndte andre aviser se dagens lys. En oversigt og beskrivelse over disse kan ses i Laurits Pedersens værk om Helsingør, bd. 2, s. 406-407 (se under litteratur) og i oversigtsform i dette leksikon under Aviser og medier. Disse aviser var stort set karakteriseret ved bl.a. følgende: de udkom ikke dagligt; de lagde mere vægt på at levere stof med lokalt indhold og af mere underholdende karakter; de henvendte sig mere til den jævne befolkning, tog parti på deres vegne over for autoriteter og veg ikke tilbage for kritik. Men de havde ikke den økonomiske fordel, som lå i at være kongelig privilegeret og havde derfor ofte en kort levetid. Ingen af disse blev nogen alvorlig konkurrent til ”Helsingørs Avis”.
Grundlovsrevisionen af 1866
I juli 1866 blev en revision af grundloven fra juni 1849 vedtaget. Det drejede sig først og fremmest indførelsen af privilegeret valgret til Landstinget, mens Folketinget forblev valgt med almindelig valgret. Det var en sejr for de konservative, men en provokation for liberale kræfter. Det demokratisk tilbageskridt bragte kimen til åbenlyse brydninger mellem højre og venstre. Bag den nye grundlov stod godsejer J. B. S. Estrup.
Liberale aviser
Såvel Helsingør by som Frederiksborg Amt hørte dengang til noget af det mest konservative, som tænkes kan. I kølvandet på lovrevisionen så ikke færre end 19 liberale aviser dagens lys mellem 1866 og 1876. Blandt disse udkom i 1867en ny lokal avis, Helsingør Dagblad. Den lagde vægt på et politisk indhold og gjorde ikke så meget ud af det lokale stof. Bladet dannede modvægt til højredrejede aviser, som Grüners ”Helsingørs Avis” repræsenterede, og så havde den moderne avis overskrifter.
Nye tider
En rivende teknisk udvikling fandt sted 1800-tallet, ikke mindst i den sidste halvdel. Det fik en afgørende indflydelse på industri, håndværk og transport, herunder også trykkerivirksomhed. Maskinerne i Grüners trykkeri var temmelig gammeldags, fungerede ved hjælp af håndsving, og trykkeprocessen var langsom. Trykkeriet blev dog fornyet, så det gik noget hurtigere, men det skete på et sent tidspunkt i P. V. Grüners liv. Udviklingen var på flere punkter ved at overhale den gamle redaktør og hans trykkeri i de sidste leveår.
Et langt liv afsluttes
Avisen udmærkede sig ikke som nogen nyskabelse i journalistisk henseende, heller ikke gennem sin levetid. P. V. Grüner, konservativ i sit foretagende, men velanset, fortsatte lige indtil han i august 1885 døde som 87-årig - efter 53 års virke i Helsingør. Grüners ”højreavis” havde stort set ikke forandret sig i den tid. Den blev efterhånden anset for at være meget traditionel, gammeldags, konservativ og ”stivnet”, og det måtte P. V. Grüner undervejs høre for. Men folk kunne være svære at stille tilfredse, og han mente dog, at han gjorde hvad han kunne. ”Giør jeg ikke altid mit Bedste”, ”… og dog siger man, at jeg gør intet; der bliver jo ikke engang en Hund gal i Frankrige eller Spanien, uden at jeg omstendeligen fortæller det”. Begrundelsen for redigere avisen på den måde, som han gjorde, blev udtrykt i følgende citat: ”Helsingør ligger København saa nær, at enhver Efterretning baade fra Udland og Indland kan i almindelighed læses her i de københavnske Blade lige saa tidligt som den kan meddeles i Byens Avis”.
Avisen fortsætter
Efter Peter Valentin Grüners død blev ”Helsingørs Avis” i 1885 købt af et konsortium på tre ”højremænd”, som holdt den gående indtil 1891, hvor den blev solgt til den konservative J. M. Welsch. Han sad i Helsingør Byråd i flere omgange fra 1909-1937 og formåede at drive avisen videre på et forretningsmæssigt grundlag indtil 1935, hvor den blev slået sammen med "Nordsjælland".
Avis i 136 år
Den ”Grünerske” avis udgik i realiteten fra familien i 86 år. Oprettet af faderen Elias Lauritz fra 1899 under navnet "Helsingøers Kgl. privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger"; efter dennes død i 1819 drevet videre af hustru samt svigersøn; overtaget af sønnen Peter Valentin i 1832, fra 1864 med ændret navn: ”Helsingørs Avis”; fra 1885 overtaget af andre og udkom under samme navn i 50 år indtil 1935. Det vil sige, at denne avis sammenlagt faktisk udkom i 136 år!
Eksternt link
Litteratur
Helsingør Dagblad: "Typografen der udfordrede bystyret". Artikel fra tirsdag d. 29. august, 2017 (om Helsingør Dagblads opståen).