Marienlyst Trinbræt
Området ved Lappen og Marienlyst lå i tidligere tider uden for byen, hvis grænser blev markeret af flere byporte. Mod nord var den såkaldte Lappeport, også benævnt Røde Port, simpelthen fordi den var rødmalet. Byportene havde eksisteret fra 1660 og havde fungeret i 190 år inden de blev fjernet. Det skete efter at den forhadte konsumptionsafgift ophørte i 1850. Området var et sted, hvor folk med tilknytning til havet boede og hvor turister kom.
Jernbanen og turismen
Gennem sidste del af 1800-tallet øgedes antallet af landliggere og turister i Nordsjælland. At komme rundt i landet var dyrt og dengang forbundet med besvær, og det var derfor mest velhavende folk, der benyttede sig af denne mulighed. I takt med turismens fremmarch dukkede hoteller og pensionater op. Efter at Hornbækbanen blev indviet d. 22. maj 1906, blev det betragteligt nemmere og økonomisk mere overkommeligt at nå eftertragtede turistmål langs kysten hele vejen til Hornbæk. Det var ikke længere forbeholdt de få, og strømmen af turister øgedes. Også éndags udflugter blev nu meget nemmere. De faste beboere langs kysten fik også stor glæde af Hornbækbanen. Fra 1916 blev banen udvidet til Gilleleje, og det blev nemmere at komme til de nye områder med sommerhuse vest for Hornbæk. Ikke mange havde bil dengang. En udstykning af grunde til bebyggelse med sommerhuse var så småt begyndt i slutningen af 1800-tallet og fortsatte i første del af 1900-tallet. Den udvikling tog gevaldig fart efter Anden Verdenskrig, da landbrugsarealer blev solgt fra til udstykning og velstanden efterhånden som velstanden steg.
Oprindeligt var det meningen, at banelinjen skulle følge strandvejen tæt ved dennes vestlige side. Nogle indflydelsesrige personer, bl.a. ejeren af Hellebæk Klædefabrik, udtrykte bekymring for faren ved, at toget kunne skræmme hestene på strandvejen! Af den grund blev banen blev ført længere ind i landet og fik et forløb langs med foden af skråningerne syd for Sommariva i en afstand af fra 100 til 300 meter til strandvejen.
Slot, grav og kilde
Undervejs skulle man naturligvis se Kronborg og Vor Frue Kloster, men man skulle også helst se Marienlyst Slot og de fine omgivelser omkring slottet samt Hamlets Grav og Ophelia Kilde i området. Ved samme lejlighed kunne man nyde friluftslivet i omgivelserne langs Øresunds kyst, som bød på mange både smukke og idylliske områder med skov eller masser af hav og strand. Man kunne passende overnatte på Hotel Marienlyst, der åbnede i 1861 som et stort, moderne badehotel med teater og koncertsal og hvor mange berømtheder, inklusive kongelige, siden har overnattet. Hotellets direktør, Anders Jensen, havde intet til overs for Hornbækbanen og lod passagerer til badehotellet afhente ved stationen i Helsingør i en elegant hestevogn, kaldet ”Marienlyst-ekspressen”. Fra omkring 1920 blev hestevognen afløst af hotellets egne automobiler.
Holdepladsen ved Marienlyst
Trinbrættet ligger mellem Hotel Marienlyst og området Lappen over for ”Lindegården” på Lappen 35, i dag andelsboliger. Her krydser skinnerne i en bevogtet jernbaneoverskæring vejen Lappen, som afløses af Nordre Strandvej videre nord på. Allerede før banens anlæggelse var der pænt med trafik på strandvejen, og folk krævede ligefrem, at der blev gjort noget ved sagen. Det førte til en afgørelse fra Banetilsynet om, at en af banens ansatte skulle gå foran med et rødt flag, når toget skulle krydse strandvejen. Sådan fortsatte det indtil en bevogtning med lys regulering blev etableret i midten af 1930’erne.
Holdepladsen var ikke kun til glæde for turister. Også lokale beboere nød godt af den, da området lå uden for byen. Lige ved siden af på Strandalleen ligger det kollektive boligkompleks, ”Grønnehave”, som blev oprettet i 1950’erne og var tiltænkt folk over 55 år. Ikke at forveksle med "Plejehjemmet Grønnehaven", som ligger ikke så langt derfra. Mange beboere fra kollektivet har stor gavn af holdepladsen ved Marienlyst.
”Lysthuset” i træ
Ved Marienlyst var bygningen opført i træ som ved de øvrige på de forskellige holdepladser i begyndelsen. Den relativt store bygning lå syd for jernbanesporet langs den tværgående Strandalleen. Den mundede mod vest ud i vejen Lappen, førte mod øst til stranden og fortsatte langs vandet mod syd, hvor campingpladsen ligger i dag. Vejen mod vandet er i dag afbrudt af banelinjen. Den karakteristiske bygning kunne lede tanken hen på et idyllisk udseende lysthus. Bag en stor åbning i midten fandtes en ventesal, og for enden et kontor til billetsalg med en luge i gavlen og i den anden side til bl.a. rejsegods. Området var langs med perronen afspærret med kæder, spændt ud mellem hvidmalede pæle. Om sommeren blev alle passagerer ført igennem nogle ”bukke”, hvor holdepladsens ansvarlige stod og kontrollerede billetter. Der var dog kun betjening om sommeren i forbindelse med turistsæsonen. Billetsalget ophørte i 1936.
Bygningen af træ blev efterhånden blev noget medtaget, og der var ikke længere brug for en bygning af den størrelse. Derfor blev den i 1952 erstattet af en noget mindre og simplere træbygning med bænke anbragt under et halvtag. Trinbrættet er også holdeplads for den bus, der kører nord på mod Hornbæk.
Eksterne links
Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).
Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).
Litteratur
Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.
Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.