S/S Bjørn
Veteranskib
S/S Bjørn er et dampskib med Helsingør Statshavn som hjemsted. Det er et fuldt funktionsdueligt veteranskib med tilladelse til at sejle med passagerer. Det blev i 1998 udnævnt som et særligt bevaringsværdigt skib af Skibsbevaringsfonden. S/S Bjørn havde ligget i dok forskellige steder og gennemgået omfattende reparationer, inden det d. 8. maj 1999 blev bugseret til Helsingør. Her lå det godt pakket ind i presenninger med udsigt til Kronborg og lignede et håbløst tilfælde. Men arbejdet gik sin stille gang inde bag disse presenninger. En ny forening blev stiftet på en generalforsamling d. 6. april 2001, hvorved S/S Bjørn blev adskilt økonomisk fra S/S Skelskør, som også havde brug for omfattende renoveringer. Det havde været veteranskib siden 1960’erne og fik fra 1994 fast station i Frederikssund, hvorfra der hver sommer sejles charterture. Efter en dyr, langstrakt, gennemgribende og omfattende restaurering var S/S Bjørn en skønne dag forvandlet til et smukt veteranskib, parat til sejlads i 2012.
S/S Bjørn sejlklar - og dog
Endelig blev S/S Bjørn synet og godkendt med begrænset tilladelse til prøvesejlads i Helsingør Havn og dokning i Helsingborg. Den første prøvesejlads fandt sted d. 7. juni 2012. På vej ind i havnen efter endt prøvetur sprang et rør i kondensatoren, hvorved der kom saltvand på kedlen. Det skulle repareres, før man atter kunne sejle. Skibet ankom til Helsingborg 24. juni, kom i dok og gennemgik en større bundbehandling. Det fik også fjernet den gevaldige begroning, og det øgede farten til ikke så lidt på tilbageturen til Helsingør.
Charterture
Det frivillige mandskab, der vedligeholder og sejler skibet, kalder sig for ”Bjørnebanden” og nyder godt af fællesskabet. At drive og holde et veteranskib ved lige kræver betalende passagerer. Sejlads er en kostbar affære på grund af det dyre kul. Det koster også at vedligeholde skibet. At sejle med Bjørn kræver booking, og det sker via Bjørns hjemmeside (se under eksternt link nederst på siden).
"Så De røgen?"
Det tager tid at varme kedlerne op, og op af skorstenen stiger den kulsorte røg. At den uundgåelige sorte røg både lugter og forurener, er blevet bemærket og diskuteret. Nogle synes, at det er hyggeligt og bliver nostalgiske ved at se røgen. Den er under alle omstændigheder karakteristisk og et tegn på, at et veteranskib som S/S Bjørn er levende og i god form.
Historien om en sej slider
”Fra skrot til skønhed”
Den meget sigende overskrift til dette afsnit refererer til bogen omtalt under litteraturhenvisninger. Bjørn blev taget ud af drift i februar 1981 fra sit virke som bugser- samt slæbebåd og isbryder i Randers Fjord og afløst af en ny dieseldrevet bugserbåd, ”Jens Ove”. Vedligeholdelsen var de sidste år mangelfuld grundet forventet ophør i tjenesten. Egentlig var skibet solgt til ophugning, men det rejste protester, og ildsjæle trådte til. Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse opnåede tilladelse d. 6. februar til at købe det gamle skib for et symbolsk beløb med løfte om at komme til Randers de næste fire år. 72 kr., en krone for hvert år med betingelse om, at skibet blev restaureret.
S/S Bjørn som i gamle dage
Projektet med at føre skibet tilbage til det oprindelige har stået på fra 1981. Man valgte at lade skibet fremstå så oprindeligt i så vid udstrækning som muligt. Herunder at få geninstalleret det oprindelige kulfyr i stedet for at investere i et nyt og dyrt oliefyr til erstatning for det gamle fra 1950. Projektet har krævet sejt slid og krævet specielle løsninger på problemer, som er dukket op undervejs i processen. Mange mennesker har bidraget med mange timers frivillig arbejdskraft og været nødt til at lære specielle færdigheder, inden skibet kunne endeligt synes og godkendes af Søfartsstyrelsen i alle detaljer fra inderst til yderst . Kravene med hensyn til sikkerhed og redningsudstyr er øget betragteligt gennem årene, især når der er tale om passagersejlads.
Bugser- samt slæbebåd og isbryder
S/S Bjørn blev bygget i 1908 og afleveret 1909 til Randers Statshavn, en central havn for det midtjyske område ved Gudenåens udløb. Inden man gik i gang, var der blevet forhandlet med flere såvel danske som udenlandske skibsværfter. Valget faldt på et værft i Bremerhaven i Nordvesttyskland, hvor en kendt skibsbygger, G. Seebech, stod for byggeriet.
S/S Bjørn var et kulfyret dampskib og noget af det mest moderne for den tid. Skibet skulle fungere som bugser- samt slæbebåd til afløsning for bugserbåden Uller fra 1880. Den kraftige dampmaskine på 450 hk skulle også holde Randers Fjord isfrit om vinteren. Det var dampskibenes tidsalder, og skibstrafikken skulle kunne fungere året rundt. I sejlskibenes tid blev de lagt op for vinteren. Under den særligt hårde isvinter 1962-1963 levede Bjørn op til kravene om at holde Randers Fjord isfri.
Daglige opgaver
S/S Bjørns daglige opgaver var, ud over isbrydning, bugsering, arbejde med farvandsafmærkning og assistance ved havari. Den kunne slæbe op mod seks-syv sejlskibe ad gangen til Randers Havn, ofte hentet ved Mariager Fjord, og slæbt tilbage igen. Ikke en usædvanlig opgave at slæbe store sejlskibe helt op til Skagen.
Rottefangst
Hvor mange skibe kan prale af at have været involveret i rottefangst? På en kommunal losseplads i Randers myldrede det med rotter, og stor hund var ekspert i at tilintetgøre disse. En aftale med kommunen bestod i, at rotterne blev bragt om bord på Bjørn, halerne skåret af og talt op. Efter afregning med kommunen blev halerne så brændt i fyret.
Kongelig gunst
S/S Bjørn havde kongelig bevågenhed. Frederik d. 8. besøgte Randers i kongeskibet, som dengang var en hjuldamper. Efter at have hørt én sige, at splitflaget med våbenskjoldet på kongeskibet så flot ud, gav kongen tilladelse til at S/S Bjørn måtte anvende splitflag med Randers Byvåben i midten. Det gør S/S Bjørn den dag i dag. Indtil 1957 skulle man have særlig tilladelse til at sejle med splitflag eller yachtflag. Frederik d. 9. synes så godt om Bjørn, at han lod skibet følge efter kongeskibet Dannebrog gennem Randers Fjord til Randers Havn, når dette var på besøg.
Passagerdamper
Hvorfor ikke lade S/S Bjørn sejle med passagerer, når nu behovet var der? Det krævede en særlig tilladelse, og den fik man i 1913. Et krav var, at sejlads kun foregik på Randers Fjord og at det fornødne redningsmateriel var om bord. Man sejlede med op til 200 mennesker om bord. Restaurant blev etableret, og så var der ellers glade dage med fest og dans. Lige indtil bestemmelser om sikkerhed og redningsmateriel blev strammet fra midten af 1920’erne, så var ”det bal” forbi. Det er svært at forestille sig så mange mennesker om bord - og plads til restaurant og til at danse! I dag må højst 36 passagerer medtages. Efter dette festlige indslag: tilbage til de daglige opgaver.
”Dingle-Ane”
Under Anden Verdenskrig indgik S/S Bjørn en aftale med bjergningsselskabet Svitzer og deltog fra 1942 i farlige sejladser og aktioner i farvandende syd for Norge. I 1944 blev Bjørn ledsageskib til Bornholmerbådene på grund af det minefyldte farvand, når der ikke var behov for isbrydning i Randers Fjord. Ligeså velegnet skibet var til fjordsejlads og isbrydning, som foregik i de indre og lavere farvande, ligeså uegnet var det til at besejle åbent vand som eksempelvis Østersøen. Skibsbundens facon minder om et æg, som én beskriver det, og gør denne type sejlads særdeles urolig, deraf øgenavnet. Bjørn blev fritaget fra Bornholmertjenesten, da den påsejlede bølgebryderen i Rønne Havn.
Beslaglagt og saboteret
Tyskerne lod S/S Bjørn beslaglægge med henblik på sejlads til afhjælpning af de udbombede tyske havne i slutningen af Anden Verdenskrig. Det fik lokale modstandsfolk til at gå i aktion kort før afsejling til Bremen efter en nøje planlagt sabotagehandling. To lavtgående raketter blev d. 13. april 1945 affyret mod Bjørn. Da skibet lå lavt i havnen, blev kun styrehuset og lanterne beskadiget, ikke selve skroget. Tyskerne skød tilbage mod nogle både, som de troede raketterne var blevet afskudt fra, men ingen personer kom noget til. Allerede i juli måned samme år var Bjørn tilbage til sit daglige virke.
Amerikanerkul og oliefyr
Efter krigen var kul svære at opdrive, og amerikanske Liberty-skibe ankom med kul, som skulle lægtes om. Bjørn fik til opgave at bugsere disse lægtere fra København til Kyndbyværket og blev i den periode fra 14. maj-17. november 1947 kaldt ”Kyndby-ekspressen”. Det amerikanske kul havde en ringe brændværdi, som også Bjørn måtte døje med. En beskeden fart og fremdrift og oven i dette en krakilsk mester, som lod det gå ud over en fyrbøder, gjorde ikke tjansen spor hyggelig. I kølvandet på forsyningsproblemer og varierende kvalitet på kul efter krigen blev kulfyret på S/S Bjørn erstattet med et oliefyr i 1950.
S/S Bjørn på pension
Opgaverne for S/S Bjørn aftog, efterhånden som motordrevne skibe begyndte at dominere skibsfarten. De havde ikke brug for så meget assistance. Efter 72 års lang og trofast tjeneste i Randers Fjord, blev S/S Bjørn i 1981 sendt på pension og dømt til ophugning, som omtalt i denne artikel oven for. Den førte en omtumlet tilværelse med midlertidige tørlagte ”bopæle” i forskellige dokker især i København, indtil den omsider fik ”opholdstilladelse” og ro i Helsingør Statshavn.