Helsingør Værftsorkester

Helsingør Værftsorkester, blev stiftet på initiativ af Værftets støbemester Ernst Pingel, og orkestrets debutkoncert fandt sted den 22. juni 1951 i forbindelse med værftets aflevering af den franske færge ’Saint Germain’.

Rekruttering

Orkestermedlemmer var værftsarbejdere, hvoraf mange allerede spillede i Helsingør Byorkester. Senere kom medlemmer fra Hjemmeværnsorkestret til og i 1970erne begyndte man at rekruttere kvinder, som havde spillet i Helsingør Pigegarde. Flere forskellige fag fra værftet var repræsenteret, der var modelsnedkere, malere, maskinarbejdere, lærlinge, kontorfolk, og andre kom til. Alle orkestermedlemmer, i alt 25 fra start, betalte kontingent.

Dirigenter

Orkestrets første dirigent, Lindeløw, var svensker, han var som de efterfølgende dirigenter ansat og fik honorar for sit arbejde. Nogle år efter fulgte klarinettist og vicedirigent i Den Kgl. Livgardes musikkorps, Adler Christoffersen. Senere blev Poul Kjældgaard dirigent for værftsorkestret. Det var han indtil værftet lukkede i 1983 og værftsorkesteret spillede sin sidste strofe. Adler Olsen og Poul Kjældgaard var ligeledes dirigenter for Helsingør Byorkester.

Formænd

Støbemester Ernst Pingel var orkestrets første formand og var initiativtager til stiftelsen af Helsingør Værftsorkester. Derefter fulgte bogholder A. Jungløw Hansen, som trakterede lyren (klokkespillet), og den sidste formand var skibsbygger Jack Holze Larsen, som med sit talent for veltalenhed fik overtalt værftets ledelse til at investere i nye uniformer og nye instrumenter.

Instrumenter og noder

Helsingør Værftsorkester startede som et Bras-orkester med en enkelt klarinet og senere en es- og en b-saxofon. I starten benyttede medlemmerne deres egne instrumenter, men senere betalte Værftet indkøb af instrumenter. Orkestrets lyre (klokkespillet), som var af mahogni, blev fremstillet af lovlig fusk på modelværkstedet i Allégade efter tilladelse fra den medspillende modelsnedkermester. Noderne blev i første omgang noteret ned i hånden, i små røde nodebøger, senere blev de dog trykt.