Klostermose Skov

Klostermose Skov er plantet i 1850’erne på bakkedragene omkring Klostermose, der var en af de mange moser, der dengang fandtes på Helsingørs overdrevsjorder. Mosen havde i mange år været benyttet af Helsingør Almindelige Hospital til forsyning af tørv til brændsel.

Klostermosen med tilstødende jorder købtes i 1848 af slesvigeren G. F. Dithmer, der her anlagde sit store teglværk Klostermosegaard Teglværk. Den gamle Klostermose blev derefter omdannet til skov under vejledning af skovrider Heinrich von Krogh, der boede på Landlyst ved Teglstrup Hegns sydlige spids.

I 1861 opførte Dithmer hovedbygningen til teglværket. Denne bygning eksisterer stadig på adressen Klostermosevej 117, og ejes i dag af Københavns Kommune, som anvender den som familiebosted. Selve teglværket lå over for bygningen på den anden side af Klostermosevej.

I 1947 købte Helsingør Kommune teglværkets jorder med den tilhørende skov, og i 1956 blev Klostermose Skov erklæret for fredskov. Skoven er en del af et langstrakt moseområde, der strækker sig fra Rørtang Overdrev over Klostermosegård og Nøjsomhed til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen.

Klostermose Skov består af et langstrakt bakkedrag, der hæver sig op til 57 meter over havet. Skoven afgrænses mod nord af vådområdet Lange Rendedrag, som blev benyttet til tørveskær i krigens tid.

På bakken findes en ældre bøgebevoksning, der troligt nok stammer fra Kroghs tid. Specielt findes en række smukke gamle bøge langs hulvejen på toppen af bakkedraget mellem det østlige engstykke og skoven. I den østlige ende af skoven er bøgen dominerende, og her findes en del gamle amerikansk eg eller rødeg. Der er også træer som robinier (pseudoakacier) og bundplanten vinca (vintergrøn).

Inde i skoven står en mindesten for ægteparret Smith, som nød deres otium på Klostermosegaard i begyndelsen af 1900-årene.

Kilde

Helsingør Dagblad 30. juli 2010