Forskel mellem versioner af "Færgen Helsingør"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 12: Linje 12:
  
 
I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.
 
I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.
 
===Eksterne links===
 
[http://www.tynesidebsac.co.uk/Reports/Gozo.htm Gozo - Dive report 2]
 

Versionen fra 7. mar 2012, 12:38

Motorfærgen Helsingør. I drift 1955 til 1987.

DSB besluttede i 1953 at anskaffe en ny motorfærge til Helsingør-Helsingborg overfarten. Færgen fik ved søsætningen i 1955 fra Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri navnet "Helsingør". Den blev værftets nybygning nr. 321, og den var forsynet med ror og drivskrue i hver ende. Der var ét gennemgående jernbanespor på vogndækket, og "Helsingør" kunne medføre 55 personbiler i de tilfælde, hvor der ikke overførtes jernbanevogne.

M/F Helsingør var indsat på HH-overfarten fra 1955 til 1987, hvor den blev udrangeret og efterfølgende oplagt i Helsingborg havn.

Siden fik færgen en omtumlet tilværelse. Senere i 1987 blev den solgt til Alfa Med Shipping, Valletta på Malta. I den forbindelse omdømtes den til ”Royal Sheba”. Det var meningen, at den skulle anvendes som flydende restaurant, butikscenter og moderskib for perlefiskere i Eliat Bugten på den anden side af Suez. Men på vej til sine nye ejere, blev færgen handlet igen.

Den blev i 1988 solgt til færgeselskabet Bisi A/S i Norge og omdøbt endnu en gang. Denne gang lød navnet ”Borgshorn”. Den blev herefter indsat på ruten Bergen – Askøy.

I 1990 kom den dog til Malta som oprindelig planlagt, da den atter blev solgt. Denne gang var køberen Gozo Shipping Co. Ltd. i Valletta. I denne anledning skiftede færgen navn til ”Xlendi”. Fra 1990 til 1997 sejlede den på ruten mellem Malta og naboøen Gozo.

I 1997 blev den udrangeret og oplagt i Vallette. Sit endeligt fik færgen den 12. november 1999, hvor den blev sænket ud for Gozo. Her fungerer vraget som udflugtsmål for sportsdykkere.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.