Forskel mellem versioner af "Antoniehus"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Antoniehus.jpg|right|thumb|250px|Antoniehus]]'''Fødekliniken Antoniehus'''. I 1944 modtog | + | [[Billede:Antoniehus.jpg|right|thumb|250px|Antoniehus]]'''Fødekliniken Antoniehus'''. I 1944 modtog »[[Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør]]« en gave på 150.000 kr fra laboratorieforstander, dr. med. Karl Albert Hasselbalch og hans hustru Antonie Sophie til oprettelse af et fødehjem for mødre med bopæl i Helsingør og Tikøb kommuner. Hjemmet blev indrettet i den gamle ejendom »Sveahus« på Søndre Strandvej 28, som selskabet havde købt af overretssagfører Holger Zahle og dommerfuldmægtig Asger Berning for 600.000 kr. Bygningen, der var opført i 1906 for direktør A.E.G. Nyman og senere ejedes af direktør J.P. Nielsen, fik nu navnet »Antoniehus« efter Antonie Sophie Hasselbalch, der var datter af industrimanden [[Gustav Adolph Hagemann]], der ejede [[Borupgaard]]. |
Den 13. december 1946 blev »Fødehjemmet Antoniehus« taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men det var tanken at dette antal skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale, hvorfor selskabet fik et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Således blev dagsbetalingen 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog således at betalingen ikke oversteg de 30 kr og heller ikke blev mindre end 1 kr pr dag. | Den 13. december 1946 blev »Fødehjemmet Antoniehus« taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men det var tanken at dette antal skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale, hvorfor selskabet fik et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Således blev dagsbetalingen 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog således at betalingen ikke oversteg de 30 kr og heller ikke blev mindre end 1 kr pr dag. | ||
Versionen fra 16. jun 2011, 09:25
Fødekliniken Antoniehus. I 1944 modtog »Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør« en gave på 150.000 kr fra laboratorieforstander, dr. med. Karl Albert Hasselbalch og hans hustru Antonie Sophie til oprettelse af et fødehjem for mødre med bopæl i Helsingør og Tikøb kommuner. Hjemmet blev indrettet i den gamle ejendom »Sveahus« på Søndre Strandvej 28, som selskabet havde købt af overretssagfører Holger Zahle og dommerfuldmægtig Asger Berning for 600.000 kr. Bygningen, der var opført i 1906 for direktør A.E.G. Nyman og senere ejedes af direktør J.P. Nielsen, fik nu navnet »Antoniehus« efter Antonie Sophie Hasselbalch, der var datter af industrimanden Gustav Adolph Hagemann, der ejede Borupgaard.
Den 13. december 1946 blev »Fødehjemmet Antoniehus« taget i brug. Det kunne byde på 10 senge, men det var tanken at dette antal skulle fordobles. Dagtaksten var 30 kr, hvilket ikke alle mødre havde økonomisk mulighed for at betale, hvorfor selskabet fik et tilskud af Helsingør Kommune til nedsættelse af betalingen for ophold på hjemmet. Således blev dagsbetalingen 3 promille af den indlagtes eller hendes husstands skattepligtige indkomst, dog således at betalingen ikke oversteg de 30 kr og heller ikke blev mindre end 1 kr pr dag. Antoniehus blev en stor succes, og i 1949 udvidede man derfor hjemmet til at kunne rumme det planlagte antal på ialt 20 patienter. I 1951 opførtes en tilbygning til yderligere udvidelse af Antoniehus, der nu for alvor var blevet helsingoranernes fødested, og stadig taler man om, at en ægte helsingoraner er født på Antoniehus. Efter nedlæggelsen af fødehjemmet blev det købt af Boligselskabet Teglværksgården, der her har indrettet 42 ungdomsboliger.
Kilder
Antoniehus : inden for murene i en kvindeverden 1946-1977. Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør, 2011