Forskel mellem versioner af "Hammermøllen"
(Ny artikel) |
|||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Hammermøllen i dag=== | ===Hammermøllen i dag=== | ||
| + | [[Billede:Hammermoel1984.jpg|right|250px|thumb|Hammermøllen 1984]] | ||
Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen. | Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen. | ||
Versionen fra 14. jan 2011, 20:17
Hammermøllen
Hammermøllen Hammermøllen i Bøssemagergade nr. 21 ligger overfor bygningskomplekset med Mesterboligerne og Skæftergården. Den velproportionerede, hvidpudsede bygning med kampestensfundament og stråtag var i flere hundrede år Hellebæks betydeligste virksomhed. Den ene del af bygningen var indrettet til værksted og smedje med vanddrevne hamre, og den anden til beboelse. Denne hammermølle er den eneste bevarede af flere i området.
Genopbygning under Frederik V
Hammermøllen, som vi kender den i dag, blev ombygget i 1765. Frederik V’s monogram samt årstallet 1765 er formet i nogle af de jernankre, som holder de store kløvede kampesten i den østre ende fast. Ud fra rester fra en ældre hammermølle kan det dokumenteres, at den nuværende hammermølle er genopført og placeret samme sted som en tidligere bygning, der blev ødelagt under svenskekrigene. Kobbersmeden Henrik Ehm, som havde været Frederik III behjælpelig under stormen på København i 1659, skulle genoprette hammermøllen. Idéen om at fabrikere geværer her opstod, men det blev ikke til noget i første omgang. Først i 1668 blev det besluttet at fabrikere geværer, hvorefter våben blev hovedproduktionen. Her blev løbene til geværer, pistoler og espingoler (en forløber for maskingevær) smedet. Løbene blev herefter boret og slebet på andre vandmøller, som ikke eksisterer længere. Hammermøllen var således en vigtig del af Kronborg Geværfabrik, som ophørte i 1870.
Christian IV’s hammermølle
Man har hidtil troet, at Christian IV’s hammermølle, som blev anlagt i 1598, lå her. Men ny forskning peger på, at den snarere lå ved Probermesterboligen, som lå østligere i retning mod Øresund på den nuværende på Caroline Mathildes Vej nr. 2.
Hammermøllen i dag
Et restaureringsarbejde, som stod på fra 1960, blev afsluttet i 1982. Bygningen ser stort set ud som den gjorde ved opførelsen i 1765. Hammermøllen blev forsynet med nye vandhjul og hammerværk, som er rekonstrueret ud fra opmålinger af bevarede rester fra en tidligere hammermølles fundament. Hammermøllen i dag er fuldt ud funktionsdygtig og et arbejdende museum, som kan belyse, hvordan et hammerværk kunne have set ud i midten af 1800-tallet. Fabriksklokken, som tidligere var placeret på toppen af bakken, hvor Bøssemagergade og Caroline Mathildes Vej delte sig, er anbragt i en klokkestabel ved Hammermøllen.
Hammermøllen fungerer som et samlingspunkt og kulturcenter for Hellebæk. Her opbevares dele af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forenings arkiv. Flere egnsspil er blevet opført på stedet med udgangspunkt i forskellige perioder af områdets historie. Hammermøllen har også cafévirksomhed og er drevet af foreningen Hammermøllens venner.