Forskel mellem versioner af "Helsingør Gasværk"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Billede:Gasværket-brænde.jpg|right|thumb|250px|Brænde til Helsingør Gasværk]] | [[Billede:Gasværket-brænde.jpg|right|thumb|250px|Brænde til Helsingør Gasværk]] | ||
| − | '''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 | + | '''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. |
| + | Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne været tages i brug. | ||
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten. | Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten. | ||
Versionen fra 15. jun 2010, 16:30
Helsingør Gasværk lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. Helsingør fik som en af de første byer sit eget gasværk i 1854. Inden da var byens gader oplyst af tranlamper - hvis de i det hele taget var oplyst. I 1852 nedsatte man en komité, der skulle undersøge mulighederne for at få etableret et gasværk med det formål at få en god og driftssikker gadebelysning og i tilgift en moderne belysning af kommunale kontorer og byens forretninger. 1853 blev der indgået en kontrakt med Det Danske-Engelske Gaskompagni, som fik eneret på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Gaskompagniet gik straks i gang med opførelsen af værket og den 7. november 1854 kunne været tages i brug.
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.
I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne så jævnet med jorden, dog med undtagelse af to, som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.