Hellebæk Klædefabrik

Fra geværfabrik til klædefabrik

Hellebæk Klædefabrik 1900

Ansatte stillet op foran fabrikken i 1900

Indenfor i fabrikken år 1900

Den tidligere Kronborg Geværfabriks arealer med bygninger, herunder arbejderboliger, blev solgt til Jægermester J.W. Saxtorph af Rungstedgaard efter lukningen i 1870. På grund af pengemangel solgte han tre år efter det hele til et konsortium, der var interesseret i tekstilproduktion. Denne type produktion var i disse år i voldsomt vækst på grund af gunstige konjunkturer. Tre afgørende forudsætninger for opførelse af fabrik på netop denne lokalitet var til stede: vandkraft, arbejdskraft og arbejderboliger.

Den nye fabrik

Aktieselskabet Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik blev dannet. Den nye fabrik blev opført fra 1873-74 efter datidens nyeste principper. Hoveddelen af fabrikken bestod af en stor trelænget bygning i to etager, hvoraf de to sidelænger var meget korte. En halvrund tilbygning i én etage midt på den store hovedlænge rummede vaskeriet og farveriet, hvorfra meget vand af ejendommelig lugt og farve strømmede direkte ud i Øresund. Den for virksomheden typiske høje skorsten var et karakteristisk islæt.

Man havde imidlertid undervurderet de samlede omkostninger i en sådan grad, at budgettet blev overskredet med 100 % uden at der var produceret et eneste stykke klæde overhovedet! Den første generalforsamling i 1874 blev, forståeligt nok, temmelig stormfuld. Bestyrelsen vedtog enstemmigt frasalg af en del af de arealer, der ikke var nødvendige for fabrikkens drift for at indvinde noget af budgetoverskridelsen. Samtidig måtte man optage lån.

Spinderiet 1930	Væveriet 1931
Vaskeriet 1931	Spinderiet 1948

Produktion og udvikling

Mange problemer undervejs, og fabrikationen var i forhold til det første prospekt dobbelt så dyr. Der var mangel på væve, og arbejdskraft måtte importeres. Det var desuden enormt dyrt at oprense og vedligeholde det vidt udstrakte område med vandløb og damme Bygninger kom til, bl.a. til en turbine, som man fandt for dyr i begyndelsen. Den tekniske udvikling afspejlede sig i fabrikkens virke. De første mange år oplyste gaslygter fabrikken med gas fra via fabrikkens eget lille gasværk. Fra 1897 fik man installeret et elektrisk belysningsanlæg, som i 1898 oplyste hele fabrikken. I 1896 fik man installeret telefon. Der blev oprette syge- og begravelseskasse, bygget boliger i flere omgange og oprettet skole. En fagforening blev efter mange genvordigheder etableret i 1913. Som noget ganske nyt blev en børnehave etableret i 1947.

Sabotage på bomuldsfabrikken i 1943

Bomuldsproduktion

Et nyt bomuldsvæveri indrettedes i den gamle geværfabrik fra 1868 ved Bondedammen i 1876. Herfra produceredes hovedsagelig ublegede bomuldslærreder af garn indkøbt i England. Kort efter ændredes navnet fra Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik til Hellebæk Klædefabrik for at markere, at det drejede sig om to selvstændige fabrikker, drevet af den samme ledelse. Bomuldsfabrikken brændte i 1943 formodentlig på grund af sabotage. Fejlagtigt gik rygtet, at fabrikken leverede stof til tyske uniformer.

Den nye Strandvej

Det eksisterende støvede hjulspor, ”Sande Weyen”,kunne slet ikke leve op til tidens krav. I 1876 begyndte man derfor at anlægge en ny vej fra Helsingør til Hellebæk. Den blev efter tidens standard ret bred, fordi man havde planer om at anlægge en sporvej. Sporvejen blev ikke til noget, men vejbredden har man glæde af i dag. Hornbækbanen indviedes i 1906.

Branden

Nopperi på Hellebæk Klædefabrik 1960

En voldsom brand i 1929 lagde fabrikkens hovedbygning i ruiner. Det var en katastrofe for området, fordi mange stod uden arbejde. Man formodede, at branden var påsat, men det blev aldrig opklaret. Forsikringen var i orden, og en genopbygning blev hurtigt sat i gang. Ved udvidelsen og moderniseringen blev fabrikken en af de mest moderne i Danmark, og det gav samtidig et løft til produktionen.

Fabrikken sælges

Der blev tjent gode penge under og efter krigen, og flere kom i arbejde. Men fra midten af 1950’erne kom der konkurrence fra udlandet, og det begyndte at gå dårligere for dansk tekstilindustri. Selskabet A/S Hellebæk Fabriker begyndte at tære på formuen og solgte i konsekvens heraf til en anden tekstilvirksomhed, nemlig firmaet Klem og Kryger. Arbejdspladserne blev således reddet. De to brødre Aage og Jørgen Klems bedstefar havde været teknisk direktør fra 1880-1890 og boede i Hellebæk. Fabrikken havde over 140 ansatte og producerede hovedsagelig møbelstoffer i perioden 1961-1977. Fabrikken havde siden 1874 givet arbejde til mange mennesker og var som tidligere geværfabrik kendt for sin gode kvalitet, men heller ikke for det nye tekstilfirma blev det ved med at gå.

Erhvervscenter

I 1978 blev bygninger og grund solgt til Dansk Totalentreprise, det nuværende Danbyg. Forskellige projekter for fabrik og område blev forkastet. I 1989 kunne Danbyg præsentere de af arkitektfirmaet Mangor & Nagel ombyggede fabriksbygninger. En gammel fabrik blev til et smukt erhvervscenter.

Litteratur

Hellebæk Klædefabrik – 1870-1990. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 1990

Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.