Forskel mellem versioner af "Herakles og Hydraen"

Versionen fra 17. feb 2008, 21:26

Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen

På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen.

Kunstneren begyndte på den i 1919, det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund.

Statuen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, var den, som i dag, placeret på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. I modsætning til i dag spydede slangerne vand. Også dengang var Herakles og Hydraen plaveret ved havnen i Helsingør, men tæt på færgerne og jernbanestationen. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne, måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole.

På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner.

I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 17-23

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Herakles.jpg|right|thumb|250px|Rudolph Tegners statue Herakles og Hydraen]]På havnen i Helsingør, nærmere bestemt på nordre mole ud mod Øresund står [[Rudolph Tegner]]s statue '''Herakles og Hydraen'''.
-Kunstneren begyndte på den i 1919, og det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at lave statuen i gips. I 1930 foreslog Rudolph Tegner borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren helt ud til Øresund.
+Kunstneren begyndte på den i 1919, det tog omkring to år for ham og to medarbejdere at fremstille statuen i gips. I 1930 tog Rudolph Tegner selv initiativ til at foreslå borgmester Peder Christensen at statuen, støbt i bronze, skulle stå i Helsingør på stenbarrieren ud til Øresund.
-Statuen blev afsløret den 20. november 1932, og kom efter forslag fra en interessent til at stå på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. Og i modsætning til i dag spydede slangerne vand. Også dengang stod Herakles og Hydraen ved havnen i Helsingør, men tæt på Scandlines færgerne og jernbanestationen. Her stod den indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne, måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole.
+Statuen kom dog ikke til at stå i vandkanten. Da den blev afsløret den 20. november 1932, var den, som i dag, placeret på en høj granitsokkel i en kumme af granit med lavt broncerækværk, tegnet af arkitekt Emil Engell. I modsætning til i dag spydede slangerne vand. Også dengang var Herakles og Hydraen plaveret ved havnen i Helsingør, men tæt på færgerne og jernbanestationen. Her stod statuen indtil november 1990, hvor den på grund af nye gangbroer til færgerne, måtte fjernes. Efter et par år i "venteposition" fik Herakles og Hydraen sin nuværende placering på Nordre Mole.
 På bagsiden af selve broncemonumentets lave sokkel er indridset: Alexis Ruder Fondeur Paris (navnet på den parisiske broncestøber). På det nordøstre endestykke af soklen står: Rudolph Tegner.
-I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm slange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den gik da også under navnet Den lille mands kamp mod skattevæsenet.
+I den græske gudeverden er Herakles en helt som kæmper mod alle mulige dyr, virkelige som uvirkelige, og her en enorm vandslange med ni hoveder. I Helsingør elskede man ikke ligefrem skulpturen dengang den blev sat op, og den fik da da også "kælenavnet" Den lille Mands Kamp mod Skattevæsenet.
 ===Litteratur===