Forskel mellem versioner af "Saunte"

Versionen fra 19. apr 2009, 13:52

Sauntegård

Saunte landsby ses i kilderne i 1501 - men er ret sikkert betydeligt ældre. Om navnets betydning hersker der en del usikkerhed. Forleddet kan have betydningen "samling", efterleddet er enten oprindeligt "holt" i betydningen skov eller "tved" i betydningen rydning. Også stavemåden og udtalen har der været stor uenighed om gennem tiderne. Lokalt har navnet tidligere været udtalt "Sante" (med hårdt "d" til forskel fra Saane, der blev udtalt med blødt "d").

Diskussionen om den korrekte stavemåde og udtale blussede op i 1932, da det blev foreslået at stavemåden herefter skulle være Sante. Over 250 Sauntebeboere protesterede og sendte i december samme år en skrivelse til Statsministeriet, hvori der bl.a. stod: "Da vi ved Eftersyn af gamle Skøder, Skattebøger, Skudsmaalsbøger m.m. kan skaffe Beviser for, at Bynavnet har været stavet Saunte i de sidste 200 Aar, ogsaa i Skolen, beder vi ærbødigst denne gamle Stavemaade bibeholdt. En Slægt bærer ogsaa Navnet Saunte, som Stamfaderen, der er født her i Byen, tog for vel godt 100 Áar siden, Som Stationsby og Postkontor i ca. 27 Aar, og Telefoncentral, mener vi, at Navnet Saunte yderligere har vundet Hævd, og en Navneforandring, som foreslaaet, vil vi meget beklage." I svarskrivelsen fra Statsministeriet den 27. marts 1933 fik beboerne medhold, og forslaget blev taget af bordet.

Ved matriklens udarbejdelse i 1681 var der 10 gårde i Saunte. De ti gårde fandtes også ved folketællingern i 1771 og desuden var der i byen bl.a. tre skræddere, to hjulmænd, en smed, en hyrde, syv daglejere og to betlere. De samme ti gårde genfindes i 1797, da de alle blev solgt til selveje. Gårdenes navne var da: Engholmgaard, Snogagergaard, Myrelandsgaard, Stenagergaard, Smederupgaard, Tuelandsgaard, Tohøjgaard, Kirkebjerggaard, Østerbjerggaard og Sandagergaard. De fire gårde Tuelandsgaard, Tohøjgaard, Kirkebjerggaard og Østerbjerggaard er siden sammenlagt til én gård: Sauntegaard.

I 1867 indviedes et sprøjtehus i Saunte. Den nye sprøjte skulle dække hele Nordkysten samt store dele af Tikøb kommunes centrale område. Ved Hornbækbanens indvielse i 1906 fik byen station og eget posthus. I første omgang et brevsamlingssted - fra 1916 en postekspedition. Denne nedlagdes atter i 1970 - og samtidig nedlagdes også Saunte postdistrikt - med postnummeret 3130. I starten af 1900-tallet etableredes på Sauntes jorder op imod Hornbæk Plantage et par pensionater, Sandagerhus og Plantagely. I 1960'erne blev store dele af Sandagergaards arealer udstykket til sommerhusområder. I 1980'erne etableredes de første mindre erhvervsvirksomheder i Saunte - og de tidligere jorder til Engholmgaard rummer nu et større erhvervsområde.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Sauntegård.jpg|right|thumb|250px|Sauntegård]]
-'''Saunte''' landsby ses i kilderne i 1501 - men er ret sikkert betydeligt ældre. Om navnets betydning hersker der en del usikkerhed. Forleddet kan have betydningen "samling", efterleddet er enten oprindeligt "holt" i betydningen skov eller "tved" i betydningen rydning. Også stavemåden og udtalen har der været stor uenighed om gennem tiderne. Lokalt har navnet tidligere været udtalt "Sante" (med hårdt "d" til forskel fra Saane, der blev udtalt med blødt "d"). Diskussionen om den korrekte stavemåde og udtale blussede bl.a. op i 1932, da det blev foreslået at stavemåden herefter skulle være Sante. Over 250 Sauntebeboere protesterede og forslaget blev taget af bordet.
+'''Saunte''' landsby ses i kilderne i 1501 - men er ret sikkert betydeligt ældre. Om navnets betydning hersker der en del usikkerhed. Forleddet kan have betydningen "samling", efterleddet er enten oprindeligt "holt" i betydningen skov eller "tved" i betydningen rydning. Også stavemåden og udtalen har der været stor uenighed om gennem tiderne. Lokalt har navnet tidligere været udtalt "Sante" (med hårdt "d" til forskel fra Saane, der blev udtalt med blødt "d").
+Diskussionen om den korrekte stavemåde og udtale blussede op i 1932, da det blev foreslået at stavemåden herefter skulle være Sante. Over 250 Sauntebeboere protesterede og sendte i december samme år en skrivelse til Statsministeriet, hvori der bl.a. stod: "Da vi ved Eftersyn af gamle Skøder, Skattebøger, Skudsmaalsbøger m.m. kan skaffe Beviser for, at Bynavnet har været stavet Saunte i de sidste 200 Aar, ogsaa i Skolen, beder vi ærbødigst denne gamle Stavemaade bibeholdt. En Slægt bærer ogsaa Navnet Saunte, som Stamfaderen, der er født her i Byen, tog for vel godt 100 Áar siden, Som Stationsby og Postkontor i ca. 27 Aar, og Telefoncentral, mener vi, at Navnet Saunte yderligere har vundet Hævd, og en Navneforandring, som foreslaaet, vil vi meget beklage." I svarskrivelsen fra Statsministeriet den 27. marts 1933 fik beboerne medhold, og forslaget blev taget af bordet.
 Ved matriklens udarbejdelse i 1681 var der 10 gårde i Saunte. De ti gårde fandtes også ved folketællingern i 1771 og desuden var der i byen bl.a. tre skræddere, to hjulmænd, en smed, en hyrde, syv daglejere og to betlere. De samme ti gårde genfindes i 1797, da de alle blev solgt til selveje.
 Gårdenes navne var da: [[Engholmgaard]], [[Snogagergaard]], [[Myrelandsgaard]], [[Stenagergaard]], [[Smederupgaard]], [[Tuelandsgaard]], [[Tohøjgaard]], [[Kirkebjerggaard]], [[Østerbjerggaard]] og [[Sandagergaard]]. De fire gårde Tuelandsgaard, Tohøjgaard, Kirkebjerggaard og Østerbjerggaard er siden sammenlagt til én gård: [[Sauntegaard]].