Forskel mellem versioner af "Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester [[Peder Christensen]]s første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager. | Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester [[Peder Christensen]]s første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager. | ||
| − | Komplekset omfattede 150 boliger som bestod af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister. | + | Komplekset omfattede 150 boliger som bestod af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister. |
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på [[Hammmershøj]], var en landvinding for Socialdemokratiet og en af borgmestre Peder Christensens mange sejre. | Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på [[Hammmershøj]], var en landvinding for Socialdemokratiet og en af borgmestre Peder Christensens mange sejre. | ||
Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i [[Karmeliterhuset]] (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og sådan en skamplet at mange borgere i Helsingør ønskede at Karmeliterhuset blev jævnet med jorden, dengang de omkring 70 fattiglemmer ved lukningen af Fattighuset i 1902 blev flyttet til lidt bedre forhold i Fiolgade 13. | Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i [[Karmeliterhuset]] (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og sådan en skamplet at mange borgere i Helsingør ønskede at Karmeliterhuset blev jævnet med jorden, dengang de omkring 70 fattiglemmer ved lukningen af Fattighuset i 1902 blev flyttet til lidt bedre forhold i Fiolgade 13. | ||
| + | |||
| + | Inden opførelsen af Stiftelsen på Gurrevej havde Helsingør Kommune oprettet et alderdomshjem i 1908 i Hotel Helsingørs bygning i Hestemøllestræde 6. Forholdene var ikke gode, men bedre en på Fattighuset. Næste skridt var derfor erhvervelsen af forlystelsesetablissementet Hammershøj i 1913 og ombygning af ejendommen til et alderdomshjem. Helsingør Alderdomshjem blev udvidet med en tilbygning i 1919 og med 28 selvstændige lejligheder i 1920. | ||
Versionen fra 20. jul 2008, 14:52
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester Peder Christensens første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager.
Komplekset omfattede 150 boliger som bestod af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister.
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på Hammmershøj, var en landvinding for Socialdemokratiet og en af borgmestre Peder Christensens mange sejre.
Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i Karmeliterhuset (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og sådan en skamplet at mange borgere i Helsingør ønskede at Karmeliterhuset blev jævnet med jorden, dengang de omkring 70 fattiglemmer ved lukningen af Fattighuset i 1902 blev flyttet til lidt bedre forhold i Fiolgade 13.
Inden opførelsen af Stiftelsen på Gurrevej havde Helsingør Kommune oprettet et alderdomshjem i 1908 i Hotel Helsingørs bygning i Hestemøllestræde 6. Forholdene var ikke gode, men bedre en på Fattighuset. Næste skridt var derfor erhvervelsen af forlystelsesetablissementet Hammershøj i 1913 og ombygning af ejendommen til et alderdomshjem. Helsingør Alderdomshjem blev udvidet med en tilbygning i 1919 og med 28 selvstændige lejligheder i 1920.