Forskel mellem versioner af "Grønnehave Station"

Versionen fra 29. maj 2008, 17:32

Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906

I 1905 blev 6 stationsbygninger til Hornbækbanen udbudt i entreprise. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk stationer samt Marienlyst trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.

Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe.

Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til Gummifabrikken Tretorn.

Hornbækbanen blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.

Litteratur

Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]]
-I 1905 blev 6 stationsbygninger til Hornbækbanen udbudt i entreprise. De to svogre Valdemar og Oluf Sølver (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte så arbejdet på den måde at Oluf Sølver startede med [[Hornbæk Station]], mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.
+I 1905 blev 6 stationsbygninger til Hornbækbanen udbudt i entreprise. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk stationer samt Marienlyst trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med [[Hornbæk Station]], mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.
-Jernbanen blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916. I daglig tale springer man ofte Gilleleje over og siger bare [[Hornbækbanen]].
-Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Dengang lå jernbanesporene på nordøstsiden af stationen. I 1952 blev de lagt om til den anden side af stationsbygningen af hensyn til [[Gummifabrikken Tretorn]].
+Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe.
+Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til [[Gummifabrikken Tretorn]].
+[[Hornbækbanen]] blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.
 ===Litteratur===
-Valdemar Søver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)
+Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)
 [[Kategori:Jernbaner og stationer]]