|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
|
| |
| Det var Fælles Fag- og Arbejderforeningen i Helsingør, der blev stiftet i 1888 (skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesorganisation), som i 1907 tog initiativet til det kooperative [[Helsingør Fællesbageri]]. Derudover udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen i en række andre %kooperative virksomheder i byen.
| |
|
| |
| Den senere borgmester i Helsingør, [[Peder Christensen]], tog allerede i 1904 initiativ til at få nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for arbejderdrevne virksomheder i Helsingør. Det første forsøg startede samme år. Det var en fælles indkøbsforening, der dog ikke fik nogen lang levetid.
| |
|
| |
| Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen i Helsingør. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperative initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang i Helsingør.
| |
|
| |
| Fællesorganisationen havde etableret [[Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel]] og var involveret i [[Helsingør Brugsforening]] samt [[Helsingør Fællesslagteri.]] Oveni det kom så engagementet med [[Folkets Hus]], [[Billedteatret]] og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.
| |
|
| |
| Efter en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev de kooperative virksomheder skilt ud fra Fællesorganisationens direkte ledelse.
| |
|
| |
| Driften af de kooperative virksomheder blev herefter overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab - med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret. Det var stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomheder boede i.
| |
|
| |
| '''Fællesrådet 1923'''
| |
|
| |
| I 1923 etableredes Det Kooperative Fællesråd i Helsingør. Formålet var at udbygge et tættere samarbejde mellem de kooperative initiativer og de daværende faglige foreninger. Det var også et samarbejdsorgan for de kooperative virksomheder og foreninger i byen. Her kunne man inspirere hinanden og i et vist omfang koordinere kræfterne.
| |
|
| |
| Initiativtageren til Fællesrådet var Helsingørs borgmester, Peder Christensen. Han må derfor formodes at have været formand for dette fællesråd, der i første omgang blev kaldt Kooperationens Fællesudvalg.
| |
|
| |
| Fællesudvalget bestod af Helsingør Fællesbageri, Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri.
| |
|
| |
| '''Fællesrådet 1953'''
| |
|
| |
| I en jubilæumsbog om Helsingør Fællesbageri »Brød til Helsingør - kager til hele verden«, (1987), skriver Birger Mikkelsen følgende: »….da kapitalen i 1953 blev delt med kr. 6.500 i A-aktier til Det Kooperative Fællesråd i Helsingør og …«. Så man havde et Fællesråd organiseret på den tid. Her dukkede det nye navn op: ''De Kooperative Selskabers Fællesråd.''
| |
|
| |
| Fællesrådet fortsatte sin virksomhed i de kommende mange år. Hvilke aktiviteter Fællesrådet arbejdede med, om de ydede tilskud til kooperative virksomheder, om de gav tilskud til foreninger eller - hvad der er mest sandsynligt - købte aktier i Fællesbageriet og/eller andre lokale kooperative virksomheder, vides ikke for nuværende.
| |
|
| |
| '''Fællesrådet 1964'''
| |
|
| |
| Vi hører om Det Kooperative Fællesråd i Heldingør igen i 1964. Da bestod Fællesrådet af Helsingør Fællesbageri, Helsingør Brugsforening, Boliggården og nogle kooperative håndværkervirksomheder.
| |
|
| |
| Det ses af Fællesrådets referater, at der er købt lokale aktier i de lokale kooperative virksomheder - og fået udbytte af dem. Sammen med et kontingent fra Fællesrådets medlemmer, er foreningens egenkapital steget år for år.
| |
|
| |
| De kooperative selskaber appellerede i 1960erne gang på gang til politikerne på Helsingør Rådhus, om også at benytte de kooperative håndværkere.
| |
|
| |
| '''Fællesrådet 2015'''
| |
|
| |
| I 2015 bestod De Kooperative Selskabers Fællesråd af følgende virksomheder: ALKA, Arbejdernes Landsbank, FolkeFerieFonden, Højstrupgård, Boliggaarden, Helsingør Fællesbageri, Fonden LO-Skolen og Konsulentkompagniet.
| |
|
| |
|
| |
| '''Fællesrådet 2025'''
| |
|
| |
| I 2025 har Fællesrådet følgende medlemmer: Arbejdernes Landsbank, Boliggården, Boligselskabet Nordkysten, Ejendomsselskabet af 23/8-04 A/S, FolkeFerieFonden, Helsingør Fællesbageri, Kadetten, Konsulent Kompagniet, Fonden LO-skolen/Konventum og Aspiranterne.
| |
|
| |
| Fællesrådets udlodningsstrategi er følgende:
| |
|
| |
| * Medlemsvirksomhedernes projekter, der fremmer kooperationen og fællesskabet.
| |
| * Kulturelle, sociale og erhvervsmæssige initiativer i Helsingør og Nordsjælland, der er i tråd med de kooperative værdier.
| |
| * Nye kooperative selskaber eller projekter, der har til formål at styrke samarbejde, bæredygtighed og fællesskab.
| |
| * Erhvervsmæssige, kulturelle og sociale opgaver, der fremmer kooperationen.
| |
|
| |
| Fællesrådet har i 2025 udgivet bogen: Det kooperative Fællesråd - Den Kooperative Fond. Redaktion: Erik Stubtoft.
| |
|
| |
| '''Fællesrådets formænd 1907-2026'''
| |
|
| |
| Peder Christensen 1923 - 1942, Sigurd Schytz 1942 - ?, Erling Jensen 1971 – 1973, Flemming Skov Jensen 1973 - 1985,
| |
| Frode Møller Nicolaisen 1985 – 2018,Marina Hoffmann 2018 – 2019,Claus Lundsgaard konstitueret 2019 - 2020,
| |
| Mogens Thage Hougaard 2020 - 2022,Henrik Møller 2022 – 2025, Lasse Katholm Laustsen konstitueret 2025, Peter Poulsen 2025.
| |
