Billedteatret: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
mIngen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Billede teater.jpg|right|thumb|250px|Biledteatret]] | [[Billede:Billede teater.jpg|right|thumb|250px|Biledteatret]] | ||
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i [[Søstræde]] 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet [[Fællesorganisationen |Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Folkets Hus |Forsamlingsbygningen]] i [[Søstræde]] 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. | ||
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet [[Biografen]]. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere. | I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret. | ||
Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet [[Biografen]]. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere. | |||
I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer. | I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer. | ||
''Kilder:'' | ''Kilder:'' | ||
Thomas Hauerslev, Biografmuseet. | |||
Redaktion: estubtoft@gmail.com | |||
[[Kategori:Biografer]] | [[Kategori:Biografer]] | ||
[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] | [[Kategori:Kooperationen i Helsingør]] | ||
Nuværende version fra 1. feb. 2026, 11:33
I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater.
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man fra den 1. september 1916 det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret.
Billedteatret lukkede i 1981. I 1987 blev det genåbnet undernavnet Biografen. Den lukkede officielt den 1. januar 1992, da kommunen ikke længere ville give støtte til fortsat biografdrift. Alligevel fortsatte driften et års tid længere.
I forbindelse med teatret har der tid efter anden været etableret teatercafeer.
Kilder:
Thomas Hauerslev, Biografmuseet.
Redaktion: estubtoft@gmail.com