Forskel mellem versioner af "Egebæksvang Kirke"
(Links justeret) |
(→Litteratur: Kategori ændret) |
||
Linje 37: | Linje 37: | ||
− | [[Kategori: Kirker]] [[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Skulpturer]] | + | [[Kategori: Kirker og trossamfund]] [[Kategori: Kirkegårde]] [[Kategori: Skulpturer]] |
Nuværende version fra 25. nov 2022, 16:46
Fiskerlejets kirke
Egebæksvang Kirke ligger på Strandvejen 336 D ved Espergærde. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 23. juni 1896, og kirken blev indviet den 8. august 1897. Rigsdagen bevilgede et beløb, og kulturministeriet godkendte et overslag for byggeriet i 1891. Arkitekt Ludvig Knudsen fra København tegnede kirken og blev bygmester. I januar 1928 blev Egebæksvang Sogn udskilt fra Tikøb Sogn, og kirken fik navnet Egebæksvang Kirke. Kirkegårdsarealet er siden udvidet i 1936 og 1951. Kirken er siden 1895 restaureret flere gange. Første gang i 1922, hvor den blev gjort mere lys og venlig, og en senere nænsom restaurering fandt sted fra 1977-1995. Lidt specielt for kirken er, at tårnet "vender den forkerte vej".
Kirkens forhistorie
Det gamle sogn Tikøb var vokset i et sådant omfang, at der var brug for en ny kirke i Egebæksvang. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet "Espergærdehus" lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning.
Kirkens indre
Maleren Thorvald Bindesbøll var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien. Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.
Kirkegård i tre etaper
Kort tid efter kirkens opførelse blev det åbenbart, at kirkegården var for lille. Der skulle gå mange år, inden en ny kirkegård på kirkens nordlige side blev indviet påskedag 1939. Der skulle årelang brevveksling og mange forhandlinger til, før resultatet forelå. Problemet bestod hovedsageligt i, at begravelsespladser af sundhedsmæssige årsager skulle ligge et vist stykke fra tilgrænsende brønde. Allerede i 1950 var den nye kirkegård utilstrækkelig. Man ønskede at inddrage et stykke eng og skov bag husrækken nord for kirken. Var der besværligheder tidligere, var de intet imod dem, der opstod nu. Trods 600 personers protestskrivelse, blev den sidste del af kirkegården indviet i 1954.
Den første klokke i tårnet var af jern, men kunne med sin lidt skrattende klang ikke høres i Snekkersten. Sognepræst V. Bartholdy Møller og hans hustru skænkede derfor kirken en ny klokke i 1932. Den gamle blev lånt ud til Nærum Kirke, og da man her fik nye klokker i 1982, blev den oprindelige klokke ført tilbage til Egebæksvang Kirke. Den kan ses i klokkestabelen på den nordlige del af kirkegården ved fællesgravområdet.
Mausoleum
I den gamle kirkegårds sydlige hjørne ind mod skoven ligger et mausoleum for skuespilleren og sangeren Carl Alstrup (1877-1942). Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Som facadesten er anvendt granit fra Nexø. Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010. På kirkegården finder man også et stort gravsted for en anden kendt skuespiller, Elith Reumert (1855-1934), Poul Reumerts far.
Fuglebad
Fuglebadet af granit er placeret nord for kirken i det vestlige hjørne ud mod et åbent areal med mark og skov. Det er udført i granit og dekoreret med blandt andet skovduer, egern og et hjortehoved. Fuglebadet er fremstillet af billedhugger Karl Otto Johansen og er fra 1998. Pengene blev skænket af Fonden Conrad Nellemann og hustrus Mindelegat i forbindelse med kirkens 100 års jubilæum i august 1997.
Eksternt link
Billeder fra Egebæksvang Kirke
Litteratur
Egebæksvang Sogneblad. Nr. 105, 1998.