Forskel mellem versioner af "Horserødlejren"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Horserød-lejren.jpg|right|thumb|Horserødlejren 1942-43]] | [[Billede:Horserød-lejren.jpg|right|thumb|Horserødlejren 1942-43]] | ||
| − | Lejren blev af humanitære grunde oprettet i 1917 til at huse en del af de russiske krigsfanger, som Danmark havde tilbudt at modtage. De kunne rejse hjem ved krigens slutning, men blev " | + | Lejren blev af humanitære grunde oprettet i 1917 til at huse en del af de syge russiske krigsfanger, som Danmark havde tilbudt at modtage. De kunne rejse hjem ved krigens slutning, men blev "afløst" af bl.a. franske soldater fra de tyske krigsfangelejre. |
| − | + | Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet. | |
| − | I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres | + | I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind og sommeren 1940 blev der interneret ca. 100. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet. |
| − | 4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i lejren | + | 4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. |
| − | 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. | + | Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt. |
| − | + | Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er det et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder. | |
===Eksterne links=== | ===Eksterne links=== | ||
[http://www.oresundstid.dk/kap/forside.aspx?id=3&forsideid=702,702 Horserødlejren 1940-45 - hjemmesiden Øresundstid] | [http://www.oresundstid.dk/kap/forside.aspx?id=3&forsideid=702,702 Horserødlejren 1940-45 - hjemmesiden Øresundstid] | ||
Versionen fra 19. apr 2008, 15:52
Lejren blev af humanitære grunde oprettet i 1917 til at huse en del af de syge russiske krigsfanger, som Danmark havde tilbudt at modtage. De kunne rejse hjem ved krigens slutning, men blev "afløst" af bl.a. franske soldater fra de tyske krigsfangelejre. Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind og sommeren 1940 blev der interneret ca. 100. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet.
4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.
Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er det et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder.