Forskel mellem versioner af "Horserødlejren"
| Linje 5: | Linje 5: | ||
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres (af det danske politi) og indsættes i lejren. Det medførte at der sommeren 1940 blev anbragt ca. 100 personer i Horserødlejren. August 1941 blev de udleveret til Tyskland, og henrettet eller anbragt i koncentrationslejre. | I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres (af det danske politi) og indsættes i lejren. Det medførte at der sommeren 1940 blev anbragt ca. 100 personer i Horserødlejren. August 1941 blev de udleveret til Tyskland, og henrettet eller anbragt i koncentrationslejre. | ||
| − | 4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i lejren, hvorfra det lykkedes 90 | + | 4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i lejren, hvorfra det lykkedes 90 af dem at flygte, da lejren blev overtaget af tyskerne 29. august 1943. |
| − | 2. oktober blev 150 | + | 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. På samme tidspunkt blev jøderne, som var blevet anholdt i forbindelse med aktionen mod dem, interneret i Horserød. 170 af dem blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt. |
Det danske fængselsvæsen overtog Horserødlejren i 1947 for bl.a. tuberkuloseramte mandsfanger, og i 1947 blev Horserød et kvindefængsel. I dag er det et åbent fængsel for både kvinder og mænd. | Det danske fængselsvæsen overtog Horserødlejren i 1947 for bl.a. tuberkuloseramte mandsfanger, og i 1947 blev Horserød et kvindefængsel. I dag er det et åbent fængsel for både kvinder og mænd. | ||
Versionen fra 15. apr 2008, 21:19
Lejren blev af humanitære grunde oprettet i 1917 til at huse en del af de russiske krigsfanger, som Danmark havde tilbudt at modtage. De kunne rejse hjem ved krigens slutning, men blev "estattet" af bl.a. franske soldater fra de tyske krigsfangelejre. At soldaterne blev sendt hjem via Danmark, skyldtes det nedbrudte tyske samfærdselsnet. Fra 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres (af det danske politi) og indsættes i lejren. Det medførte at der sommeren 1940 blev anbragt ca. 100 personer i Horserødlejren. August 1941 blev de udleveret til Tyskland, og henrettet eller anbragt i koncentrationslejre.
4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i lejren, hvorfra det lykkedes 90 af dem at flygte, da lejren blev overtaget af tyskerne 29. august 1943. 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. På samme tidspunkt blev jøderne, som var blevet anholdt i forbindelse med aktionen mod dem, interneret i Horserød. 170 af dem blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.
Det danske fængselsvæsen overtog Horserødlejren i 1947 for bl.a. tuberkuloseramte mandsfanger, og i 1947 blev Horserød et kvindefængsel. I dag er det et åbent fængsel for både kvinder og mænd.