Disken

Sandbanken med det mærkelige navn

Disken er en fritliggende, aflang grund 2 sømil (3 kilometer og 704 meter) sydøst for Helsingør. Den ligger et godt stykke ud for Snekkersten, næsten midt mellem den danske og den svenske kyst. Diskens flade form er den sandsynlige årsag til navnet ”Disken”. En anden og lidt mere farverig forklaring kunne være, at stedet var den obligatoriske ankerplads, når der skulle gøres ophold for betaling af Øresundstolden og at det var her, ”der skulle langes penge over disken”.

Helsingørs ankerplads

Vind og strøm kunne let forhindre skibe i at lægge til ved Helsingør. Sejlskibe var totalt afhængige af vind og vejr. Inden byen fik en brugbar havn, kunne mange sejlskibe ligge ude på sundet og vente på at betale Øresundstold. De lå på Helsingør Rhed i farvandet syd for Helsingør. Den farlige Lappegrund var uanvendelig til formålet (omtalt nærmere i dette leksikon). Når det gik rigtig højt, kunne der ligge over 300 skibe. Når vejret så omsider blev gunstigt, kom skibene så at sige i ”bølger” for at ankre op på Helsingør Rhed. Den situation skabte naturligvis en enorm travlhed og ventetid.

De mindre skibe kunne ankre op ved Jyde Rheden sydvest for Disken, hvor bunden var velegnet til at fastholde ankre. Orlogsskibe, linjeskibe, eller hvad krigsskibe nu kunne hedde, plejede at ankre op på Høye Rhede nordvest for Disken. De lå kun kort tid og skulle ikke betale Øresundstold.

Om sommeren kunne de større koffardiskibe ankre op på den østlige side af grunden Disken, men fra efteråret på den vestlige side af grunden i nærheden af det sted, hvor vagtskibet var fast forankret.

Skibet Cimbria forlist på Disken efter påsejling 1858. Fra Museet for Søfarts billedarkiv.

Vagtskibet var udlagt for at sikre, at betaling af Øresundstolden blev håndhævet. At ankre op her kunne af flere årsager give gevaldige problemer. De generelt dårlige bundforhold på Helsingør Rhed gjorde det vanskeligt at fastholde ankre, og der var ofte vanskelige strøm- og vindforhold. Vind og strøm havde det med at gå i modsatte retninger, og stærk blæst og strøm kunne gøre opholdet meget uroligt. Disse forhold bevirkede, at skibe kunne komme i drift, støde ind i det fastforankrede vagtskib og få bovspryd og takkelage filtret ind i hinanden. Det kunne tage flere dage at udrede. Det kunne gå så galt, at det endte med et forlis, som teksten under billedet til højre fortæller.

Nogle kappede deres ankre, inden det kom så vidt og satte en bøje ud til markering af stedet. Det var bare med at komme af sted i en fart, inden stormen for alvor tog fat. Ankrene repræsenterede en vis værdi. Det lykkedes ikke altid ejermændene at komme tilbage efter ankrene eller at finde dem igen. Efter et par måneder blev de samlet op af lokale søfolk, opbevaret på eksempelvis Ankerbakken og solgt med en god fortjeneste.

”Regnskoven” i Øresund

Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. Det enestående havmiljø på Disken er blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund. Det har dannet grundlag for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv. Det vil sige både som fødesøgningsområde for en lang række fisk og havdyr, som gydeområde og som opvækstområde for fiskeyngel. Disken er blevet kaldt ”regnskoven” på grund af sine enestående vilkår for bl.a. fiskeyngel. En af de vigtigste forudsætninger for, at livet i Øresund er så rigt og unikt med en havbund, der med sit miljø af blandt andet muslingeskaller og anden vækst er helt afgørende for fiskebestanden i Øresund på et område, hvor netop ynglen foregår. Hvert år har området samlet store mængder fladfisk, den truede ål og mange andre fisk, dyr og planter.

Sandsugning på Disken

Før i tiden var den mindste dybde på 9,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på Disken såvel som på Lappegrunden. Sandsugningen er foregået gradvist i små overskuelige mængder uden problemer lige indtil december 2013 og januar 2014, hvor sandsugningen tog voldsom fart på Disken. Formentlig blev den tilladte kvote overskredet. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken er faldet fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Lappegrunden var udsat for en omfangsrig sandsugning i foråret 2013. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

”Regnskovens” død

Den voldsomme sandsugning har vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige fiskebestand, især på Disken. En markant del af den gamle, store og berømte fiskebanke Disken simpelthen er blevet suget op. De voldsomme indvindinger af sand har store konsekvenser. Dykkere kunne i juli måned 2014 konstatere, at Disken er helt død efter udtømning. Fagfolk mener, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

Debat om sandsugning

En forsker fra Øresundsakvariet i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014. Adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden foreløbig blev stoppet, selvom kvoten ikke var opbrugt.

Begrænset sandsugning eller forbud?

En ændring i en bekendtgørelse fra april 2015 satte begrænsninger for, hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven er ændret på en sådan måde, at det bliver muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregår på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. En undersøgelse omkring påvirkningen af miljøet i forbindelse med udvinding råstoffer i havet blev iværksat. Formålet var at afklare, om der var grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. Den færdige undersøgelse viste, at råstofudvindingen Disken og Lappegrunden har en negativ effekt på miljøpåvirkningen lokalt inden for indvindings områderne.

Svar på undersøgelse og erklæring

Herefter udarbejdede 14 danske og svenske kommuner, bl.a. Helsingør Kommune, Länsstyrelsen Skåne samt en række NGO’er en fælles erklæring, stilet til den danske og svenske regering. Den opfordrede de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. Erklæringen blev offentliggjort i maj 2017, og Miljøstyrelsens svar på erklæringen forelå i juni 2017. Trods miljøundersøgelsens konklusion så man ikke nogen grund til at foretage ændringer på de eksisterende planer om råstofudvinding, da intet tyder på, at råstofudvindingen har medført en negativ påvirkning af Øresund generelt. Behovet for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet byggeprojekter vejer tungt og den tætte afstand til hovedstadsområdet ligeledes. Dog skal udvindingen af råstof ske under hensyntagen til miljøet og i balance mellem naturbeskyttelse og muligheder for erhvervs- og fritidsaktiviteter. Konklusionen er således, at sandsugningen vil fortsætte.

Nyt forsøg

Sagen har vakt stor bekymring og stopper næppe her. Den radikale folketingsgruppe fremsatte i november 2017 et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøger man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.

I Sverige har miljøministeren i december 2017 presset på for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt - med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister har fortsat afvist et forbud med henvisning til det store behov for råmaterialet til udvikling og udbygning af Københavnsområdet, bl.a. udbygning af Metro og Nordhavnskvarteret.

Eksternt link

Jakob Seerup: Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns Red. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 2010 (Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 73-100).

Kilder til artikel i øvrigt

Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ikke mindst en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. Et direkte link er nævnt oven for under eksternt link, men er også flettet ind i afsnittet om Helsingørs ankerplads til vagtskib og henviser til en artikel med fuld tekst.