Kongens Mølle

Vandmøllen fra 1576

Frederik 2.s første vandmølle fra 1576 blev anlagt i Hellebæk ved Hellebækkens udløb i Øresund. Den blev benævnt Kongens Mølle og blev med tiden én ud af syv møller, som malede mel i forbindelse med opførelsen af Kronborg Slot. Behovet til bespisning af de mange mennesker, der var involveret i byggeriet var stort, da måltiderne hovedsagelig bestod af brød og grød. Kongens Mølle er det ældste og vigtigste vidnesbyrd om det tidspunkt i Hellebæks historie, hvor industrien tog sin begyndelse og hvor en by blev bygget op omkring denne industri.

En rest af den oprindelige Kongens Mølle fra 1576 findes i den midterste del af bygningen. Den er opført af munkesten, som man antager stammer fra Sct. Annæ Kloster. Klostret eksisterede fra 1440 til et stykke tid efter reformationen. Frederik 2. lod klostret rive ned i 1570 og opførte lystslottet Lundehave på stedet, forløberen for Marienlyst Slot. Kvisten med det gamle hejseværk på Kogens Mølle stammer også fra denne tid. Siden hen er bygningen blevet stærkt ombygget og ændret.

Melmølle, våbenfabrik og bageovn

Den hensygnende våbenfabrikation, som Christian 4. havde sat i gang i Hellebæk, var stort set gået helt i stå efter ødelæggelse og udplyndring af området i 1658 i forbindelse med Karl Gustav-krigene. Bygningen var imidlertid så solid, at svenskerne ikke fik has på den. I et forsøg på at genoplive fremstilling af våben, etablerede Christian 5. i 1681 en såkaldt ”Jernwercksmølle” til fabrikation af geværer. Denne produktion skulle fungere sideløbende med melmøllen i bygningen. Der blev også opsat en bageovn ved møllegavlen. De nye tiltag kom aldrig til at fungere godt.

Den ny fabriksmølle

Kongens Mølle 1919

Den største ændring af den gamle Kongens Mølle skete i forbindelse med en omfattende ombygning og udvidelse, hvor den gamle bygning var blevet udvidet med en fløj på hver side. Her havde Kronborg Geværfabrik indrettet et helt nyt og moderne fabriksanlæg til våbenfabrikation, og bygningen stod færdigt i 1858 og blev herefter kaldt "Den nye fabriksmølle". Man anvendte for første gang dampkraft i Hellebæk. For at få de nye og moderne værkstøjsmaskiner ind i bygningen, måtte man lave store vinduer. Fabriksanlægget var kun i brug en kort årrække. Allerede i 1870 blev geværfabrikken nedlagt.

Lager, skole og arrest

Hellebæk Klædefabrik, som kom i gang med sin produktion i 1874, anvendte bygningen som lager for varer, i daglig tale kaldt ”Lageret”. Den østlige del af bygningen blev anvendt som privatskole fra 1896-1914. I den anden del var en arrest etableret, mens Hornbækbanen blev bygget! Et jernbanebyggeri krævede ekstra mandskab, som blev hentet udefra. Blandt disse arbejdere fandtes rå og simple ”børster”, og det kunne gå lidt hedt til. Derfor fandt man det åbenbart nødvendigt med en sådan foranstaltning. Hornbækbanen blev indviet i 1906, og dermed blev arresten overflødig.

Bygningen i dag

Kongens Mølle havde en tværbygning, som vendte ud mod vandsiden. Den lå i vejen for den nye, brede strandvej og blev derfor revet ned i ved anlæggelsen af denne på et tidspunkt efter 1870. Også de bygninger, der lå på den anden side af Kongens Mølle mod vandet, blev revet ned af samme årsag. Den gamle vej til Aalsgaarde, ”Kongevejen”, gik bag om møllen og eksisterede et stykke tid sideløbende med den ny Strandvej. En møbelforretning havde en overgang til huse her, men tilbage er den tomme bygning, vi ser i dag, beliggende på adressen Nordre Strandvej 125 D.

Litteratur

Den gamle geværfabrik i Hellebæk. Efter manuskript af Otto Valentiner. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 24, 1992.

Westengaard-Hildinge, O.:En byvandring i Hellebæk-Aalsgaard. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger, nr. 13, 1979.

OBS: Opdatering under udarbejdelse!