Forskel mellem versioner af "Espergærde Skole"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
Linje 19: Linje 19:
  
 
===Eksternt link===
 
===Eksternt link===
[http://www.espergaerdeskolen.helsingor.dk/Infoweb/Designskabelon4/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Espergærdeskolen]
+
[http://espergaerdeskole.dk/ Espergærdeskolen]
  
 
[[Kategori: Skoler]]
 
[[Kategori: Skoler]]

Nuværende version fra 22. dec 2016, 13:41

Espergærde Skole opstod efter mange års debat om skoleforholdene på Sydkysten i den gamle Tikøb Kommune. Placeringen af skolen, der skete på Mørdrups jorder ved Stokholmsvej skyldtes ønsket om at placere skolen cirka midt imellem de tre bysamfund, som eksisterede i 1890’erne: Det lille fiskerleje Espergærde og de to større landsbyer Mørdrup og Tibberup.

Espergærde Skole fotograferet fra nord omkring 1905

Skolen, der kun bestod af en enkelt bygning rummede foruden klasselokale også enelærerens bolig. Skolen blev taget i brug den 8. september 1898 og læreren hed Carl Adolf Nielsen. Skolen havde da 45 elever. Elevtallet steg dog stærkt i de følgende år, og i 1906 ansattes en lærerinde, frk. Theodora Kolding.

En andenlærer blev ansat i 1919 og i 1927 ansattes den fjerde lærer ved skolen. Men nu gik udviklingen også stærkt. I de forløbne ca 30 år blev der til- og ombygget adskillige gange og i 1927 opførtes tillige en gymnastiksal. I 1938 indførte skolen købstadordnet skolevæsen, som betød, at der blev undervist hver dag og i flere fag. Desuden indførtes undervisning ud over 7. klasse.

Denne ændring betød, at den oprindelige skolebygning var blevet for umoderne. Den blev derfor i 1939 revet ned og erstattet med den bygning, der endnu ligger ud imod Stokholmsvej. I 1948-49 blev mellembygningen revet ned for at give plads til den østlige fløj.

De første realister sprang ud i 1951 – og skolen voksede fortsat voldsomt i elevtal. Skolen var frem til 1963 områdets eneste, og først med indvielsen af Mørdrupskolen i 1963 blev Espergærde Skole aflastet. Elevtallet steg dog atter i de følgende år, men med indvielsen af Tibberupskolen i 1970, blev Espergærde Skole atter aflastet. Da Grydemoseskolen blev indviet i 1980 indskrænkedes Espergærdes skoledistrikt atter, og det medførte nu den nye situation, at der efterhånden blev for få elever til Espergærde Skole.

I 1991 blev skolen derfor nedlagt og børnene flyttet til områdets øvrige skoler. Men nedlæggelsen skete ikke uden meget kraftige protester, og måske var sagen medvirkende til, at Socialdemokratiet i 1993 mistede flertallet i Helsingør Byråd.

Bygningerne blev efter 1991 anvendt til VUC og samtidig arbejdedes der fra flere sider på at få genåbnet skolen som almindelig folkeskole – ikke mindst fordi befolkningssammensætningen i skoledistriktet var ved at ændre sig, således at der atter kom flere børnefamilier. I sommeren 1998 genåbnede skolen, men i første omgang dog kun som en filialskole af Mørdrupskolen. Skolen er siden blevet selvstændig og har nu klasser fra 0.-6. klasse.

Litteratur

Kjeld Damgaard: 100 år siden Espergærde Skole blev taget i brug (Egebækken, august 1998).

Eksternt link

Espergærdeskolen

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.