Klostermose

Klostermose er det gamle navn på det langstrakte sø- og mosedrag, der strakte sig øst-vest mellem Kongevejen og Gurrevej i den vestligste del af Helsingør overdrev - fra Rørtang overdrev til området øst for Hestens Bakke nær Kongevejen. Det oprindelige moseområde gennemskæres i dag af omfartsvejen Klostermosevej og har endvidere givet navn til Klostermosegaard og Klostermosegaard Teglværk, der i sin tid var et af landets største. Endnu får man et vist indtryk af mosens oprindelige karakter på strækningen vest for Klostermosevej, der også er kendt som Klostermose Skov.

Klostermosen har sit navn efter Helsingør Almindelige Hospital, der gennem århundreder benyttede stedet til tørvegravning. Hospitalet havde til huse i karmelitermunkenes nedlagte kloster. Mosen ejedes (som resten af overdrevsjorderne) af Helsingør by, der i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at sælge ud af jorderne. 1848 købtes hele området af G.F. Dithmer, der på stedet anlagde Klostermosegaard Teglværk. Samtidig begyndte tilplantningen af de højestliggende dele af moseområdet. Teglværksdriften ophørte 1916, og i 1947 overtoges teglværkets jorder af Helsingør kommune, og 1956 blev skovarealerne gjort til fredskov.

Et godt stykke inde i det bevoksede område findes en mindesten over ægteparret Elisabeth og Gustav Smith, der i begyndelsen af 1900-tallet havde deres otium på Klostermosegaard.

Helsingør kommunes Museer har udgivet en lille folder om mosen og skoven: "En vandretur i Klostermose Skov".

Litteratur

Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. 1999.