Helsingør Kirkegård - bygninger

Det første kapel

Et lille kirkekapel i bindingsværk, en ”Assistens- eller Pestkirke”, opførtes på ”Nye Kirkegaard” eller ”Nykirkegaard” i 1711. Kapellet blev dog ikke brugt ret meget siden opførelsesåret med de mange pestofre og blev derfor solgt i 1738. Meningen var, bygningen skulle anvendes som vagthus eller konsumptionskontor i forbindelse med byporten ved kirkegården ud for Stjernegade. Da det ikke blev til noget, blev bygningen kort efter nedrevet. Det fortælles, at materialerne brugt til lystgården ”Bilidt” et par kilometer ude ad Esrumvej.

Vagthuset ved ”Nykirkegaardsport”

I forbindelse med byporten ved ”Nye Kirkegaard” var et vagthus blevet opført. Det havde naturligvis intet direkte med kirkegården at gøre, men det havde en vis betydning for livet på og omkring den, som man kan læse om i artiklen om Helsingør Kirkegård.

Kirkegårdsmur, ligkapel og ”graverbolig”

Transporten af de døde fra de to kirker i byen kunne være besværligt og ubehageligt i dårligt vejr. Som en logisk konsekvens af, at ”Nye Kirkegaard” officielt erstattede kirkegårdene ved Skt. Olai Kirke og Sct. Mariæ Kirke i 1824, måtte nye tiltag iværksættes. Dels blev kirkegården indhegnet af solide mure, dels blev et mindre ligkapel opført ved kirkegårdens østre mur ud mod Møllebakken. Begge dele var tegnet af hofarkitekt Jørgen Hansen Koch. I begyndelsen var bygningen en ”graverbolig”, tiltænkt kirkegårdens opsynsmand. Muligvis blev bygningen først brugt som ligkapel i 1834-35 ved en ombygning af boligen for opsynsmanden. Kapellet blev ombygget igen i 1853 og fik en karakteristisk gavl mod kirkegården med tre tætsiddende spidsbuede åbninger og en stor fløjdør. Det eneste bevarede fra dette statelige kapel er fløjdøren. Den stammer fra det i 1859 nedrevne Øresunds Toldkammer og er i Helsingør Kommunes Museers varetægt. Kapellet blev forlænget i 1866 og fungerede indtil århundredeskiftet.

Vognhus

Efter kirkegårdens nye, officielle status som eneste kirkegård for hele Helsingør, blev også et vognhus opført i 1824 på hjørnet af Nygade og I.L. Tvedes Vej, tidligere Kongensgade. Før der kom vogne til, blev ligene transporteret på bårer af såkaldte ligbærere. Der var to ligbærerlaug, St. Gertruds Gilde som det ældst kendte og Sct. Annakompagni som det mindste. Under pestepidemier havde de to ligbærerlaug rigeligt at se til. Efter megen indbyrdes konkurrence og bryderier blev de to laug omsider slået sammen i 1815 til ét ligbærerselskab. Det var først omkring dette tidspunkt, at man begyndte at anskaffe ligvogne, som i begyndelsen stod i et lejet vognskur. Ligbærerlauget ophørte i 1862. Det fine vognhus blev fjernet i 1970 før den nye vejforlægning. En fornem ligvogn fra 1819 eksisterer endnu.

Kapel, kontor og materielgård

Et nyt kapel blev tegnet af arkitekt Valdemar Hamborg og stod færdigt i 1903. Det gamle kapel blev herefter anvendt som kirkegårdskontor indtil 1956, hvor det blev afløst af et nyt fra 2002. Det nye kirkegårdskontor ligger vest for kapelkrematoriet på den anden side af parkeringspladsen omtrent ud for det sted, hvor Møllebakken deler sig i Esrumvej og Gurrevej. Det gamle kirkekontor anvendes nu til kirkegårdens personale. Ligeledes opførtes en ny materielgård, som ligger ud mod I.L. Tvedes Vej.

Kapelkrematoriet tegnet af Mads Drosted og Rolf Graae

Fra kapel og krematorium til kapelkrematorium

Behovet for et krematorium opstod, og arkitekt Volmer Drosted udarbejdede tegninger til opførelse af et sådant i direkte tilknytning til kapellet fra 1903. Det stod færdigt i 1934. Efter en årrække trængte kapellet til fornyelse og krematoriet til en modernisering. Derfor blev et nyt kapelkrematorium tegnet af Mads Drosted (søn af Volmer Drosted) og Rolf Graae og taget i brug i 1979.

Mere om Helsingør Kirkegård

Der henvises til flere artikler om kirkegården: Helsingør Kirkegård og Helsingør Kirkegård – gravmonumenter samt De franske krigergrave.

Eksternt link

Helsingør Kirkegård

Litteratur

Helsingør Kommunes Museer, årbog 1989, særtryk om Helsingør Kirkegård.