Forskel mellem versioner af "Kvistgaard Teglværk"
Fra Helsingør Leksikon
(Siden blev oprettet: '''Kvistgaard Teglværk''' - oprindeligt kaldt Qvistgaard Teglværk - blev oprettet midt i 1870'erne af ejeren af Kvistgaard Hovedgaard, Ludvig Lichtenberg. Han ejede g...) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Kvistgaard Teglværk''' - oprindeligt kaldt Qvistgaard Teglværk - blev oprettet midt i 1870'erne af ejeren af [[Kvistgaard Hovedgaard]], [[Ludvig Lichtenberg]]. Han ejede gården og en stor del af de arealer, hvor byen Kvistgaard ligger. Tæt ved stationen - på kanten af den udtørrede [[Munkesø]] anlagde han et teglværk, som fik sin ler fra moseområdet og fra andre steder på gårdens jorder. I starten af 1900-tallet havde teglværket en periode, hvor driften var noget ujævn og i 1917 slukkedes ovnene for sidste gang. En af årsagerne var, at det efterhånden var blevet vanskeligt at finde brugeligt ler indenfor en rimelig afstand - bl.a. var den store lergrav i den tidligere Munkesø løbet fuld af vand. Denne sø kaldes nu for [[Farversøen]]. | '''Kvistgaard Teglværk''' - oprindeligt kaldt Qvistgaard Teglværk - blev oprettet midt i 1870'erne af ejeren af [[Kvistgaard Hovedgaard]], [[Ludvig Lichtenberg]]. Han ejede gården og en stor del af de arealer, hvor byen Kvistgaard ligger. Tæt ved stationen - på kanten af den udtørrede [[Munkesø]] anlagde han et teglværk, som fik sin ler fra moseområdet og fra andre steder på gårdens jorder. I starten af 1900-tallet havde teglværket en periode, hvor driften var noget ujævn og i 1917 slukkedes ovnene for sidste gang. En af årsagerne var, at det efterhånden var blevet vanskeligt at finde brugeligt ler indenfor en rimelig afstand - bl.a. var den store lergrav i den tidligere Munkesø løbet fuld af vand. Denne sø kaldes nu for [[Farversøen]]. | ||
| + | [[Kategori: Teglværker]] | ||
Nuværende version fra 23. mar 2008, 21:25
Kvistgaard Teglværk - oprindeligt kaldt Qvistgaard Teglværk - blev oprettet midt i 1870'erne af ejeren af Kvistgaard Hovedgaard, Ludvig Lichtenberg. Han ejede gården og en stor del af de arealer, hvor byen Kvistgaard ligger. Tæt ved stationen - på kanten af den udtørrede Munkesø anlagde han et teglværk, som fik sin ler fra moseområdet og fra andre steder på gårdens jorder. I starten af 1900-tallet havde teglværket en periode, hvor driften var noget ujævn og i 1917 slukkedes ovnene for sidste gang. En af årsagerne var, at det efterhånden var blevet vanskeligt at finde brugeligt ler indenfor en rimelig afstand - bl.a. var den store lergrav i den tidligere Munkesø løbet fuld af vand. Denne sø kaldes nu for Farversøen.