|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | =Egebæksvang=
| + | I have been so beweildred in the past but now it all makes sense! |
| − | [[Billede:Egebaeksvangkort.jpg|right|250px|thumb|Oversigtskort over Egebæksvang. 1) Terrænet ved "Mirasol". 2) Søvejen. 3) Grundlovsstenen. 5) Egebæksbro. 6) Sletten syd for Egebækken. 7) Egebæksvang Kirke. 8) Vangemandshus og Tobjerg Bakke. 9) Store Made. 10) Vangemnadens Indelukke. 11) Kystbanen. 12) Gaardsletten. 13) Firestammetræ. 14) Salamandersøerne og Egebækken. 15) Tyvekrogen og Djævlestenen. 16) Lokkeruphus ]]
| |
| − | | |
| − | Esrum Kloster erhvervede i tiden 1200-1500 talrige gårde og landsbyer i Nordsjælland, herunder [[Borup]], [[Busserup]], [[Flynderup]] og [[Lokkerup]]. De omliggende skove fungerede som overdrev for byerne og var derfor også til rådighed for klosteret. Et minde om denne tid er navnet på ejerlavet [[Klostervangen]] mellem Borup og Flynderup. Efter reformationen overgik gårde og arealer til at blive dele af det nordsjællandske krongods. Ved oprettelsen i 1715 af Kronborg Rytterdistrikt blev en del af skoven ved Egebækken udlagt til stutteri- og høvang og indhegnet med risgærder. Vangen omfattede kun den del af arealet, der ligger mellem [[Store Egebæksmose]] og det nuværende stengærde ved [[Dalsborg]]s Jorder og mellem sydøstsiden af skoven og Flynderupgaards Jorder, i alt ca. 78 ha.
| |
| − | | |
| − | I forbindelse med anlægget af Kystbanen afstod skovvæsenet i 1895 ca. 3 ha af skovens vestside og i 1910 yderligere 0,25 ha til udvidelse af "Espergjærde Holdeplads". Et mindre areal blev afstået i 1922 i forbindelse med anlægget af dobbeltspor på Kystbanen. Til gengæld fik skovvæsenet overdraget ca. 1,7 ha af Klostervangen nu [[Flynderupgaard]] mellem jernbanen og skoven. 1936 afstod skovvæsenet yderligere 0,34 ha, som var resten af tjenestestedet øst for Søvejen. På grund af et øget behov for kirkegårdsareal solgte skovvæsenet i 1951 0,43 ha af et sletteareal umiddelbart nord for den eksisterende kirkegård. Arealet blev udstykket den 7. oktober 1950 og solgt den 9. februar 1951. Ved ekspropriationsbeslutning af 7. august 1959 afstod skovvæsenet ca. 0,4 ha af skovens sydvestlige del til forlægning og udvidelse af Mørdrupvej. | |
| − | | |
| − | ==Fortidsminder==
| |
| − | | |
| − | All of my questions settledtnhaks!
| |
| − | | |
| − | ===En gammel brolægning===
| |
| − | Som stammer fra befæstelse eller reparation af den oprindelige strandvej, den nuværende Søvej i skoven, er frilagt på en strækning af 75 m.
| |
| − | | |
| − | ===Egebæksbro===
| |
| − | Stenkisten findes i Egebækkens løb under Søvejen. Den er fredet i medfør af naturbeskyttelsesloven af 1992.
| |
| − | | |
| − | ===Gaardsletten===
| |
| − | Den ligger midt i skoven på et areal på ca. 1,1 ha. På stedet er fundet kampestensbrolægning, murværk af munkesten, firkantede gulvfliser og fliser med dekoration, formentlig fra en kamin. Udgravning er påbegyndt i 1911 og fortsat i 1949 af førnævnte arkitekt sammen med Kaj Tjellesen. Bebyggelsen menes at stamme fra 1500- eller 16OO-tallet. Det opgravede, der efter opmåling er blevet tildækket, ligger tværs over Hvidestensvej, der fører ned til Grundlovsstenen ved Søvejen.
| |
| − | | |
| − | ===Grundlovsstenen===
| |
| − | Tidligere også benævnt Hvide Sten (den hellige sten) og Haabets Sten, er fundet i skoven og rejst i 1842 som et udtryk for håb om en fri forfatning efter provincialstændernes indførelse i henhold til kgl. anordning af 28. maj 1831. Stenen er et minde om de politiske folkemøder i Egebæksvang i tiden 1841-1855. I stenen er indhugget: 5. JUNI 1849, da den tidligere 28. Maj Fest blev flyttet til 5. juni. Grundlovsfester blev afholdt her den 5. juni fra 1852-1855 og er senere med større og mindre held søgt genoplivet. Grundlovsstenen er omgivet af 8 mindre sten og 4 små støttesten. På en af de mellemstore sten findes indhugget 5 skålmærker, formentlig fra yngre stenalder eller bronzealder.
| |
| − | | |
| − | ==Seværdigheder==
| |
| − | ===Lokkerrenden===
| |
| − | Skoven er her præget af Lokkerens Rende i nord, Egebæksrenden i midten med de to småsøer [[Salamandersøerne]] ved Egebækken, Store og [[Lille Egebæks Mose]] (tidligere fjord),
| |
| − | | |
| − | ===Tobjerg Bakke===
| |
| − | Ligger mod syd og følger den sydøstvendte skrænt, der løber oven for og parallelt med Søvejen.
| |
| − | | |
| − | ===De fredede træer ===
| |
| − | Træerne nord for Egebæksvang Kirke blev fredet den 1. juli 1930 af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt og omfattede 12 ege, 1 bøg (Tolvstammeren) og 1 birk. Stormskade og råddannelse har ført til, at der nu kun står 8 ege og 1 bøg med 4 stammer tilbage.
| |
| − | | |
| − | ===Raagebakken===
| |
| − | Ligger ovenfor Lokkeruphus, hvor der er udsigt ud over Øresund og den nedlagte stejle- og brændeplads på stranden ud for Egebæksvang Kirke.
| |
| − | | |
| − | ==Bygninger==
| |
| − | | |
| − | Ppl like you get all the brains. I just get to say thakns for he answer.
| |
| − | | |
| − | ===Vangemandshus===
| |
| − | Strandvejen 338, er opført 1937 til erstatning for skovløberstedet Espergærdehus, indtil 1794 kaldet Egebecks Huus, der lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård og med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen.
| |
| − | | |
| − | ===Egebæksvang Kirke===
| |
| − | [[Egebæksvang Kirke]] blev opført efter tegninger af arkitekt Ludvig Knudsen i 1896-97 og indviet den 8. august 1897. Til erstatning for den afståede del af tjenestejorden, fik skovløberen rådighed over et tilsvarende areal af [[Store Egebæks Mose]], dengang kaldet Store Made.
| |
| − | | |
| − | ===Litteratur===
| |
| − | Erik Gøbel: Egebæksvang (Helsingør Kommuners Museer. Årbog, 1987. S. 5-50)
| |
| − | | |
| − | [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=bergsten&field2=titel&term2=skovene+omkring+helsing%F8r&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa G. Bergsten. Skovene omkring Helsingør. 1999]
| |
| − | | |
| − | [[Kategori: Skove]]
| |
