Forskel mellem versioner af "Hamlets Grav"
| Linje 16: | Linje 16: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | [http://bibliotek.dk/ | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21719781 Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 12-14] |
[[Kategori:Monumenter]] | [[Kategori:Monumenter]] | ||
Versionen fra 16. okt 2015, 12:13
I parken eller "skoven" bag Marienlyst Slot findes Hamlets Grav, en stor granitsten tilhugget så den ligner en sarkofag. Eller man skulle måske snarere sige mindegrav for Shakespeares prins Hamlet i skuespillet af samme navn. Sarkofagen blev sat op i forbindelse med Helsingørs 500 års jubilæum i 1926. Stenen er tildannet efter billedhuggeren Einar Utzon-Franks tegninger. På den ene side ses i relief et løvelignende fabeldyr - symbolet på det mandlige (Hamlet). På den anden side en enhjørning - symbolet på det evigt kvindelige (Ophelia).
Inskriptionen på pladen nederst på stenen lyder da også: Einar Utzon-Frank, Hamlets Mindegrav, på Sarkofagen Symboler for mandlig Styrke og Jomfruelighed, 1926. Sammenligner man de to fotografier, må pladen med inskriptionen være påsat på et senere tidspunkt.
Utzon-Franks granitsten er den fjerde markering af Hamlets Grav i Helsingør siden slutningen af 1700-tallet. Første gang lå "graven" ved kløften lidt nord for Højstrup Station. I 1858 fik grundlæggeren af Hotel Marienlyst tilladelse til at flytte "graven" til haven bag slottet og i 1879 lavede man et arrangement med en stendynge og et skilt på toppen, hvor der stod Hamlets Grav. Det var dette stærkt kritiserede symbol, brugt i forbindelse med markedsføringen af Hotel Marienlyst, som Utzon-Franks monument afløste i 1926. Men heller ikke denne løsning var kritikkerne begejstrede for, de brød sig simpelthen ikke om den kommercielle sammenkædning af Hamlets navn med Helsingør.
Litteratur
Lars Bjørn Madsen: Monumenternes Helsingør. Helsingør, 1997. S. 12-14