Forskel mellem versioner af "Hellebæk Kirke"
(→Kapellet på Hellebækgaard: mindre ændring) |
(→Kapellet på Hellebækgaard: mindre ændring) |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Den ny kirke afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev Heinrich Carl Schimmelmann, fik ved kgl. bevilling af 5. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af Hellebæk. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning. | Den ny kirke afløste et lille kapel på [[Hellebækgaard]]. Stedets daværende ejer, grev Heinrich Carl Schimmelmann, fik ved kgl. bevilling af 5. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på [[Kronborg Geværfabrik]], som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af Hellebæk. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning. | ||
− | Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Man skulle enten til Hornbæk eller Tikøb for at komme i kirke. | + | Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Man skulle enten til Hornbæk eller Tikøb for at komme i kirke. Kapellet på Hellebækgaard blev først i 1920 afløst af den nuværende Hellebæk Kirke. Den havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under Hornbæk sogn. |
===Forhistorien=== | ===Forhistorien=== |
Versionen fra 26. jan 2011, 13:26
Kirken, der ligner et palæ
Hellebæk Kirke er opført mellem 1917-1920 i nybarokstil og ligger i nordøstlig mod sydvestlig retning med alterpartiet i sydvest. Normalt vender alterpartiet mod øst. Kirken har en lidt usædvanlig placering i forhold til de fleste andre kirker. Det er formodentlig på grund af den ualmindelig smukke udsigt fra kirken mod Øresund med frit udsyn til Sveriges kyst helt fra Hälsingborg til Kullen. Kirkens underetage er opført af tilhugne kampesten, medens selve kirken er opført af mursten som er pudset og hvidkalket. Taget er af sorte, glaserede teglsten, og den rundbuede del af taget, spiret, er beklædt med kobber. Kirkens vindfløj er udformet som et bemandet vikingeskib. Arkitekt var Søren Lemche fra Hellerup. Den lille kirke med 180 faste siddepladser blev indviet d. 16. maj 1920 af biskop Harald Ostenfeld.
Kapellet på Hellebækgaard
Den ny kirke afløste et lille kapel på Hellebækgaard. Stedets daværende ejer, grev Heinrich Carl Schimmelmann, fik ved kgl. bevilling af 5. oktober 1770 tilladelse til at indrette et kapel i den ene fløj af Hellebækgaard. Det skulle anvendes til kirkelig betjening af arbejdere på Kronborg Geværfabrik, som var ejet af H. C. Schimmelmann og udgjorde det meste af Hellebæk. Der skulle dog gå langt tid, inden det nye kapel til indbyggerne i Hellebæk og Aalsgaarde blev en realitet. Det blev først indviet 5. november 1786 og lå i den vestre toetages tværbygning.
Kapellet var meget enkelt udstyret, fordi det også skulle kunne anvendes af katolikker. I det Schimmelmannske kapel holdtes gudstjenester både på dansk og tysk, idet mange af geværfabrikkens arbejdere var specialister, hentet i udlandet. Man skulle enten til Hornbæk eller Tikøb for at komme i kirke. Kapellet på Hellebækgaard blev først i 1920 afløst af den nuværende Hellebæk Kirke. Den havde i næsten 150 år fungeret som sognekirke for Hellebæk kirkedistrikt, som hørte under Hornbæk sogn.
Forhistorien
Helt op til ca. 1900-tallet bestemte administratoren af det Det Schimmelmannske Fideikommis stor set over hele området i vigtige anliggender såsom arbejdsforhold, boliger, skoler, læger og i kirke. Kronborg Geværfabrik blev nedlagt i 1870, og Hellebæk Klædefabrik blev etableret i 1874. Med denne store fabrik, som herefter kom til at dominere området, kom der et nyt magtcenter. Oprettelsen af en ny skole til fabriksarbejdernes børn og ikke mindst at arbejderne på klædefabrikkens organisering i fagforening ændrede lidt efter lidt områdets hidtil feudale struktur. Med indførelse af parlamentarismen og vedtagelse af de ny menighedsrådslove omkring 1924 fandt det spæde demokrati også vej til Hellebæk. Lokalbanen fra Helsingør til Gilleleje anlagdes, turismen tog til, og Københavnske intellektuelle førte nyt til området.
Alle disse forhold medvirkede til, at menigheden i Hellebæk begyndte at markere sig. Menighedsrådet begyndte at stille krav om forbedringer til kirkeejeren, som var Det Schimmelmannske Fideikommis, repræsenteret ved administrator Wilhelm Moldenhawer. Det var praktiske krav såsom bedre opvarmning af kirken, rengøring og opsætning af hatteknager. Fordringerne støttedes både af de københavnske turister og af de kirkelige myndigheder i skikkelse af provsten, der kom på jævnlige provstesyn for at bese kirkebygning og inventar. Moldenhawer var kendt for at rage uklar med mange. Menighedsrådets krav foranledigede ham til at genere menigheden ved at nedskære rengøring og opvarmning til næsten ingenting, og efter en længere brevveksling med myndighederne gennem 1914-16, besluttede Moldenhawer at nedlægge kirken i juni 1916. Ifølge ministerialbøgerne lader det dog til, at menigheden har brugt den gamle kirke helt frem til indvielsen af den nuværende. Menigheden havde i februar 1916 nedsat en komité, der skulle indsamle penge til den nye kirke i Hellebæk.
Fra kapel til kirke
Den højt beliggende grund var den gamle stejleplads på skrænten ved Riffs Rende, som fiskerne fra Aalsgaarde havde anvendt meget længe og derved fået hævd på. Grunden ejedes af grev Ernst Heinrich Schimmelmann, som skænkede den til sognet på den betingelse, at der ikke blev anlagt kirkegård omkring kirken. Fiskerne gav afkald på pladsen og rykkede længere nord på.
Pastoratet i Hellebæk Sogn har, som en konsekvens af udviklingen, gennemgået strukturændringer i tidens løb. I oktober 1887 blev Hornbæk-Hellebæk pastorat udskilt fra det store Tikøb Sogn og fik egen præst. I juli 1961 blev Hellebæk Sogn udskilt fra Hellebæk-Hornbæk Pastorat som et selvstændigt sogn med egen præst. Den tilhørende præstebolig ved kirken er opført i 1956 med Vagn Kieler som arkitekt.
Kirkens indre
Det Schimmelmannske kapel stod som en helstøbt og charmerende repræsentant for Loise Seize-stilens interiørtype, alt hvidmalet med let forgyldning og endnu sparsommere brug af andre farver. I dag fremstår kirken hvidkalket med træværk i farverne gul og himmelblå. Kirkerummet har en meget fin akustik.
Grev Schimmelmann gav lov til overførsel af inventar fra den gamle kirkesal til den nye kirke i Hellebæk. Det lykkedes ikke at overføre alt det sjældne interiør, men en del af inventaret fra den gamle kirkekapel på Hellebækgaard blev dog genanvendt.
Alteret og to tin-stager fra 1780er bevaret. Det samme gælder kirkesølvet, som består af alterkalk (kande til vin), æske til oblater og patene (indviet fad). Det er fremstillet af kostbart Fabricius-sølv og stammer fra 1786.
Prædikestolen i klassicistisk stil er den oprindelige fra det gamle kirkekapel og blev ved denne flytning adskilt fra alterpartiet. I den nuværende kirke er overdelen med lydhimmel opsat til højre for alteret. Underdelen, et alterbillede med den korsfæstede Kristus, er ophængt på kirkens nordvæg. Billedets specielle ramme er udformet som trappeside til den trappe, der må tænkes at have ført op til prædikestolen i det gamle kirkekapel.
Døbefonten med lydhimmel stammer fra det gamle kapel. Dåbsfadet af messing er fra omkring 1876, og dåbskanden af tin fra 1879.
Stolestaderne blev overført fra kapellet, hvorimod bænkenes gavle stammer fra 1920.
Kirkeskibene, fregatterne "Ernst" fra 1812 og "Christian" fra 1829, er begge overflyttet fra det gamle kirkekapel. Hvert 25. år holdes i forbindelse med kirkejubilæet en skibefest. Kirkeskibene nedtages, restaureres og føres i procession fra Langes Bro i Aalsgaarde til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995.
Orglet over våbenhuset er bygget af Th. Frobenius i 1920, det er et pneumatisk orgel, der blev gennemrestaureret af Finn Krohn i 1999.
Kirkegårde
Hellebæk Kirkegård ligger i kanten af Hammermølleskov, hvor Bøssemagergade løber sammen med Hellebækvej. Kirkegården er anlagt i 1852 og udvidet i 1950. Hellebæk ny kirkegård ved Aalsgaarde Station blev indviet 1922.
Eksterne links
Litteraturhenvisninger
Anders Pedersen: Kirken i Hellebæk (Hellebæk-Aalsgaard Egnshistorisk Forening. Egnshistoriske beretninger. Nr. 26. 1995).