Det Schimmelmannske Fideikommis

Hvad er et fideikommis?

Det latinske ord fideikommis (fidei komissum) betyder egentlig betroet, overladt til ærlighed. Efter gammel romersk ret betød det et legat.

I praksis var det en ordning, hvorved formue, det være sig kapital gods eller begge dele, blev testamentarisk båndlagt. Renter eller indtægter tilfaldt en familie eller institution for derved at skabe et vedvarende underhold for en familie eller et varigt økonomisk grundlag for velgørende stiftelser eller legater fra et fideikommis. Ved et sådan specielt arrangement kunne store familiegodser holdes samlet i en slægt i ubrudt rækkefølge. Brugsretten til godset nedarvedes efter en bindende arvefølge og uden tidsbegrænsning. Et fideikommis oprettedes ved et specielt stiftelsesdokument, et såkaldt fideikommisbrev. Arvingerne havde råderet til at bebo og drive godset, men måtte ikke sælge eller pantsætte det. De var kun berettigede til at modtage overskud af drift samt renter af kapital og måtte ikke bruge af selve formuen. I 1782 oprettedes Det Schimmelmannske Fideikommis.

Familien Schimmelmann

Hellebæk var helt op mod 1900-tallets slutning feudal i sin struktur. Det vil sige, at der herskede en slags godsejervælde. Grev Carl Heinrich Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik med hele den dertil hørende industrivirksomhed, de store jord- samt skovarealer i 1768, Hellebæk Gods som hele bedriften senere blev benævnt. Da han døde i 1782, overtog sønnen Ernst Heinrich Schimmelmann hele bedriften. Familien boede på Hellebækgaard, og både faderen Carl og sønnen Ernst var stort set enerådende med hensyn til forhold vedrørende arbejde, boliger, læge, skole og kirke i hele Hellebæk og Aalsgaarde. Greven, der nærmest herskede som en lille konge i området, blev opfattet som en lidt fjern, uopnåelig skikkelse med et skær af guddommelighed over sig.

Administrator af fideikommisset

Da Ernst Schimmelmann døde i 1831, var der ikke mere tilbage af familiens formue. Derfor blev Hellebæk herefter styret af en administrator af fideikommisset. Denne bestyrer blev reelt den egentlige magthaver i området, en slags sognekonge. Denne boede ikke på Hellebækgaard, som stadig ejedes af familien Schimmelmann, men i administratorboligen ved Trompeterbakken, Bøssemagergade nr. 60. Den Schimmelmannske familie boede større og større omfang i Tyskland størstedelen af året for kun at anvende Hellebækgaard som sommerbolig.

Den første administrator var Ludvig von Mentzdorff. Han havde ry for at være en barsk og ubehagelig herre, hvorfor man i folkemunde fordrejede hans navn til ”Menschenschreck”. Fra 1857-1917 tiltrådte Wilhelm Moldenhawer, som gik for at være en ejendommelig mand med et kolerisk temperament, som blandede sig i alt muligt og havde en evne til at rage uklar med en masse mennesker.

Den sidste Schimmelmann

Grev Werner Carl Schimmelmann boede på Hellebækgaard som den sidste fra år 1900 til sin død i 1941. Han blev begravet på øen i Bondedammen, hvor Schimmelmanns gravsten endnu findes. En speciel lov om krigsskadeerstatning i forbindelse med Anden Verdenskrig medførte, at staten konfiskerede Hellebæk Gods inklusive Hellebækgaard i 1946, Det Schimmelmannske Fideikommis, som tysk ejendom.

Afvikling af fideikommisser

Afviklingen af fænomenet fideikommis skete i flere tempi. Grundloven i 1849 forbød oprettelse af sådanne, og de eksisterende ophævedes ved lensafløsningen i 1919. Ved grundlovsrevisionen i 1953 gjaldt forbuddet også anden familie-fideikommis, herunder pengefamilie-fideikommisser, som blev afløst på grundlag af en lov fra 1954. Meningen var at modvirke dannelsen af rigmandsklasser gennem opsamling af formuer, der gik udelt i arv indenfor en bestemt familie. Arveloven indeholder bestemmelser, der hindrer, at flere ufødte fysiske personer indsættes som arvinger efter hinanden.