Forskel mellem versioner af "Nordhavnen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Nordhavnen blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester | + | '''Nordhavnen''' blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester Pe[[der Christensen]], der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads. |
| − | Det var | + | Det var det private konsortium A/S Kronborg Havbad, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. Der skulle opføres en badeby på Grønnehave, som man så skulle betale leje af til kommunen. Ligeledes en gratis badeanstalt, give fri adgang til badestranden og ikke mindst bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen. |
Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere. | Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere. | ||
Versionen fra 18. aug 2010, 19:37
Nordhavnen blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester Peder Christensen, der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og Hotel Marienlyst. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.
Det var det private konsortium A/S Kronborg Havbad, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. Der skulle opføres en badeby på Grønnehave, som man så skulle betale leje af til kommunen. Ligeledes en gratis badeanstalt, give fri adgang til badestranden og ikke mindst bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.
Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. Svømmestadion yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af Helsingør Svømmeklub, udspringstårnet kom til senere. Udfor lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev revet ned i 1979 og erstattet med Helsingør Amatør Sejlklubs store bygning i træ.
I begyndelsen af 1970’erne blev den udvidet til den nuværende størrelse.