Forskel mellem versioner af "Sct. Anna Gade 45"
Linje 9: | Linje 9: | ||
Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere. | Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere. | ||
− | Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for | + | Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for Helsingør byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer. |
+ | |||
+ | [[Kategori:Huse]] |
Versionen fra 5. feb 2010, 12:57
Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, som indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.
Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."
Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.
Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede brandstationen til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport.
Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.
Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for Helsingør byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer.