Forskel mellem versioner af "Sct. Anna Gade 45"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg|225p|right|thumb|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, son indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træprete, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.  
+
[[Billede:Sct.-Annagade-45.jpg|225p|right|thumb|Det gamle sprøjtehus]]Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, som indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.  
  
 
Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."  
 
Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."  

Versionen fra 21. jan 2010, 11:08

Det gamle sprøjtehus

Ejendommen overgik i 1839 til Helsingør by, som indrettede den til "Helsingør Byes Sprøjtehus", formentlig blev ejendommen i den forbindelse ombygget med de 3 røde træporte, som fortsat karakteriserer ejendommens facade.

Her opbevaredes brandvæsenets sprøjte, stigevogn og øvrigt materiel, og pladsen blev efterhånden for trang. Når medarbejderne skulle gøre klar til udrykning, måtte de kante sig frem i de snævre lokaliteter. Kenno Petersen skriver i "Helsingørs Gader og Stræder i mands minde": "at reglementet påbyder den første brandmand at knuse en bestemt rude i bygningen, så han kan stikke hånden ind og trække den klinke fra, som holder portene lukket."

Ydermere skulle køretøjerne ud på den snævre Sankt Annagade og derfra videre til den ret befærdede Kongensgade, som førte til Kronborg, og hvor medarbejderne fra Helsingør Værft morgen, middag og aften passerede på cykler i en lang stime.

Efter hotelbranden i Strandgade i 1938 voksede kritikken, og i 1940 flyttede brandstationen til en moderne, nyindrettet brandstation i Svingelport.

Ejendommen rummede herefter en skofabrik, skotøjsreparation og senere maskinsnedkere og snedkerværksted med forskellige ejere.

Da disse funktioner ophørte overgik ejendommen i 2004 til arkivmagasin for Helsingøt byhistoriske Arkiv under Helsingør Kommunes Museer.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.