Forskel mellem versioner af "Axeltorv"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede:Sudergade-v.-Axeltorv.jpg|250px|thumb| | + | [[Billede:Sudergade-v.-Axeltorv.jpg|250px|thumb|right|Axeltorv ved Sudergade]] |
Historien om '''Axeltorv''' går tilbage til slutningen af 1600-tallet. I 1684 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egnetligt bytorv i Helsingør. I 1692 blev det bestemt at brandtomten, som kun var en fjerdedel af det nuværende areal, skulle indrettes som torv. | Historien om '''Axeltorv''' går tilbage til slutningen af 1600-tallet. I 1684 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egnetligt bytorv i Helsingør. I 1692 blev det bestemt at brandtomten, som kun var en fjerdedel af det nuværende areal, skulle indrettes som torv. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Axeltorv var som årene gik overhovedet ikke stort nok til at rumme alle de handlende som kom for at sælge deres varer. Dette medførte utallige klager, fordi bønderne i stedet blev holdende i gaderne for at sælge deres varer. | Axeltorv var som årene gik overhovedet ikke stort nok til at rumme alle de handlende som kom for at sælge deres varer. Dette medførte utallige klager, fordi bønderne i stedet blev holdende i gaderne for at sælge deres varer. | ||
| + | I 1846 blev Axeltorv udvidet mod vest. Købmand Larsen, som ejede hovedparten af ejendommene på vestsiden, var afgået ved døden, og byen købte de pågældende huse med henblik på nedrivning. I den forbindelse blev der anlagt en forbindelsesvej fra [[Kampergade]] til [[Sudergade]] (fra 1853 Torvegade). | ||
Versionen fra 10. dec 2009, 10:59
Historien om Axeltorv går tilbage til slutningen af 1600-tallet. I 1684 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egnetligt bytorv i Helsingør. I 1692 blev det bestemt at brandtomten, som kun var en fjerdedel af det nuværende areal, skulle indrettes som torv.
Axeltorv var som årene gik overhovedet ikke stort nok til at rumme alle de handlende som kom for at sælge deres varer. Dette medførte utallige klager, fordi bønderne i stedet blev holdende i gaderne for at sælge deres varer.
I 1846 blev Axeltorv udvidet mod vest. Købmand Larsen, som ejede hovedparten af ejendommene på vestsiden, var afgået ved døden, og byen købte de pågældende huse med henblik på nedrivning. I den forbindelse blev der anlagt en forbindelsesvej fra Kampergade til Sudergade (fra 1853 Torvegade).
