Forskel mellem versioner af "Horserødlejren"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og inlagt på infermerihospitalet i Lundegade. | De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og inlagt på infermerihospitalet i Lundegade. | ||
| − | De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på [[Helsingør Kirkegård]]. | + | De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på [[De franske krigergrave | Helsingør Kirkegård]]. |
De belgiske og engelske krigsfanger, som ikke overlevede opholdet, blev begravet på Vestre Kirkegård i København. | De belgiske og engelske krigsfanger, som ikke overlevede opholdet, blev begravet på Vestre Kirkegård i København. | ||
Versionen fra 24. okt 2011, 07:27
Lejren blev oprettet af Røde Kors i 1917 som led i en humanitær indsats. Under 1. verdenskrig tilbød Danmark at huse et antal syge og sårede russiske soldater, som sad som krigsfanger i Tyskland. Ved afslutningen på krigen kunne de rejse hjem. De, der døde under opholdet, ligger begravet på kirkegården ved Nordre Strandvej i Hornbæk.
De russiske krigsfanger blev "afløst" af franske, engelske og belgiske soldater også fra de tyske krigsfangelejre. Dengang hærgede den spanske syge og mange af soldaterne blev ramt og inlagt på infermerihospitalet i Lundegade. De 40 franske soldater som afgik ved døden, ligger begravet på en særlig mindeplads på Helsingør Kirkegård.
De belgiske og engelske krigsfanger, som ikke overlevede opholdet, blev begravet på Vestre Kirkegård i København.
Efter 1920 anvendte man i mange år en del af lejren som sommerkoloni for børn fra Københavnsområdet.
I forbindelse med Tysklands besættelse af Danmark i 1940 forlangte Tyskland at de politiske flygtninge, som var kommet til Danmark fra Tyskland i løbet af 30'erne skulle arresteres. Det medførte at lejren blev hegnet ind og sommeren 1940 blev der interneret omkring 100 politiske flygtninge. I august 1941 blev de udleveret til Tyskland, hvor de enten blev anbragt i koncentrationslejre eller henrettet.
4. august 1941 blev de danske kommunister indsat i Horserødlejren. I forbindelse med tyskernes overtagelse af lejren 29. august 1943 lykkedes det 90 af dem at flygte. 2. oktober blev ca. 150 sendt til koncentrationslejren Stutthoff. Næsten samtidig blev mange af de jøder, som var taget til fange under aktionen mod dem, interneret i lejren. 170 blev nogle dage senere overført til koncentrationslejren Theresienstadt.
Horserødlejren blev taget i brug af det danske fængselsvæsen i 1945-46. I dag er Horserød Statsfængsel et åbent fængsel med 221 pladser fordelt på 10 afdelinger. Fængslet modtager både mænd og kvinder.