Forskel mellem versioner af "Godthaab Glasværk"
m (Godthåb Glasværk flyttet til Godthaab Glasværk) |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | + | I 1848 anlægges et '''glasværk på Godthåb Strandmark''' nord for Helsingør af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean. | |
+ | |||
+ | I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og holmegaard begyndte at opkøbe glasskår i byen. I 1851 var der 40 arbejdere ansat, og de fremstillede ½ million flasker, men i 1856 gik Grandjean fallit med værket. | ||
+ | |||
+ | Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København. | ||
− | |||
− | |||
− | |||
I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”. Efter en sammenslutning med Kastrup Glasværk blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. I haverne langs [[Ndr. Strandvej]] findes der slagger overalt som stammer fra glasproduktionen, ligeledes i [[Sommariva]] haven. | I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”. Efter en sammenslutning med Kastrup Glasværk blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. I haverne langs [[Ndr. Strandvej]] findes der slagger overalt som stammer fra glasproduktionen, ligeledes i [[Sommariva]] haven. | ||
Versionen fra 21. maj 2009, 05:51
I 1848 anlægges et glasværk på Godthåb Strandmark nord for Helsingør af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean.
I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og holmegaard begyndte at opkøbe glasskår i byen. I 1851 var der 40 arbejdere ansat, og de fremstillede ½ million flasker, men i 1856 gik Grandjean fallit med værket.
Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København.
I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”. Efter en sammenslutning med Kastrup Glasværk blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. I haverne langs Ndr. Strandvej findes der slagger overalt som stammer fra glasproduktionen, ligeledes i Sommariva haven.
Til opmuring af ovnene brugtes mursten fra Höganäs. Glasværkets arbejderboliger og driftbestyrerbolig findes stadig på Eremitvej i Højstrup. Flaskerne blev udskibet fra Højstrupstrand fra en anlægsbro med et slæbested for sandpramme, hvorfra de blev ført til jernbanen i Helsingør. Ved lavvande ses rester af bropillerne. I 1895 blev ovnene slukket og arbejderne flyttede.
Litteratur
Kenno Pedersen, Den tidlige glasindustri i Helsingør. (Helsingør Kommunes årbog 1973 - 1976)