Kooperationen

Indhold

Hvad er kooperation?

Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.

Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.

Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.

Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.

Den kooperative bevægelses start

Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.

De første danske kooperative virksomheder

De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsen at interessere sig for kooperationen og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger.

I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder.

Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.

Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924.

Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Kooperationens start i Danmark Ideen om brugsforeninger begyndte i England omkring 1820´erne. I Tyskland blev idéen taget op i 1850'erne og udviklede sig til en omfattende brugsforeningsbevægelse under borgerskabets ledelse. Den første levedygtige brugsforening i Danmark opstår i Thisted. I 1866 startede pastor H. Chr. Sonne Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Det var ellers ofte småbønderne, der tog initiativet til oprettelse af brugsforeninger. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsens socialdemokrater at interessere sig for kooperationen og de kooperative idéer. En socialdemokratisk kongres i 1898 udtalte, at partiet skulle være varsom med at bidrage til oprettelsen af kooperative virksomheder. Til gengæld tog en række fagforbund fat på at oprette kooperative foretagender i lyset af storlockouten i 1899. Det gjaldt således malerne, smedene, bygningssnedkerne, tømrerne og andre. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse. Herefter kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark. Omkring 1920 begyndte diskussionen i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet om etablering af en kooperativ landsorganisation. Den skulle varetage et bredt oplysningsarbejde. I 1922 blev Det kooperative Fællesforbund stiftet af repræsentanter fra Socialdemokratiet og LO. Initiativtagerne til det nye tredie ben i Arbejderbevægelsen var bl. a. Socialdemokratiets daværende formand Thorvald Stauning og Helsingørs meget driftige borgmester, socialdemokraten Peder Christensen. At det netop var Peder Christensen, der pressede på for en kooperativ “hovedorganisation”, skyldtes flere ting. Det lå ham meget på sinde, at Arbejderbevægelsens organisationer skulle samarbejde. Dermed kunne de præge udviklingen - ikke alene i Helsingør - men i hele Danmark. Han var i forvejen engageret både i Fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Sammen med Stauning tog Peder Christensen f. eks. også initiativ til dannelse af et selvstændigt oplysningsforbund, (AOF), der så dagens lys i 1924. Dertil kom, at den kooperative bevægelse allerede havde godt fat i Danmark. Der var aktiv interesse for den kooperative idé allerede i det 18. århundrede. Ikke alene i Rochdale i England, men efterhånden i store dele af Europa. I København - som i mange af de større provinsbyer - havde Kooperationen godt tag i arbejderbefolkningen. Det gjaldt f. eks. de kooperative kul- og brændselsforretninger, Tilskærerne, brugsforeningerne, Arbejdernes Landsbank, ALKA Forsikring, Social-Demokraten, Arbejdernes Ligkistemagasin og andre kooperative forretninger.

Familiernes forbrugsmønster ændrer sig.

Op igennem 1950érne og 1960érne ændrede familiernes forbrugsmønstre sig tydeligt og markant. De daværende private salgskæder, som f.eks. IRMA, blev aktive i detailområdet. De mange private “frie købmænd” kørte store kampagner som modvægt til brugsforeningerne. Afbetalingssystemet blev indført til køb af større forbrugsgoder. Disse vilkår gjaldt også forbrugerne i Helsingør og over det øvrige danske land.

Arbejderfamilierne indkøbte ikke udelukkende deres varer hos de kooperative foretagender. Disse måtte konkurrere på lige fod med forretninger og virksomheder fra det private erhvervsliv. Den kamp var hård, fordi andre dele af det private erhvervsliv gik sammen med de lokale købmænd. Det kostede mange kooperative virksomheder livet. Også i Helsingør.

I samme periode opstod - oftest i samarbejde med de lokale fagforeninger - lokale kooperative firmaer inden for håndværksområdet. Det gjaldt f. eks. snedker-, maler-, tømrer-, EL- og VVS-området. I nogle større danske byer samarbejdede de lokale kooperative virksomheder tæt sammen om at løse de større opgaver på håndværksområdet. Ofte gik samarbejdet også gennem etablering af lokale kooperative fællesråd.

Kooperationen i Helsingør

Det var Fælles Fag- og Arbejderforeningen i Helsingør, der blev stiftet i 1888 (skiftede senere navn til Arbejdernes Fællesorganisation), som tog initiativet til det kooperative Arbejdernes Fællesbageri - senere Helsingør Fællesbageri. Derudover udgjorde organisationens ledelse bestyrelsen i en række kooperative virksomheder i byen.

Initiativtageren

Den senere borgmester i Helsingør, Peder Christensen, tog allerede i 1904 initiativ til at få nedsat et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for arbejderdrevne virksomheder i Helsingør. Det første forsøg startede samme år. Det var en fælles indkøbsforening, der dog ikke fik nogen lang levetid.

Peder Christensen blev i 1922 udpeget som forretningsfører for Fællesorganisationen i Helsingør. Hans opgave skulle primært være at få orden i de efterhånden talrige kooperative initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive sat igang i Helsingør Fællesorganisationen havde også etableret Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel - og var involveret i Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri.

Oveni det kom så engagementet med Folkets Hus, Billedteatret, Bykiosken og flere andre initiativer. Der manglede indimellem lidt overblik, hvilket også førte flere økonomiske problemer med sig.

De kooperative virksomheder bliver selvstændige

Ved en organisatorisk og økonomisk reorganisation i 1923 blev de kooperative virksomheder skilt ud fra Fællesorganisationens direkte ledelse. Driften af de kooperative virksomheder blev herefter overladt til selvstændige driftsbestyrelser for hvert selskab - med undtagelse af Forsamlingsbygningen og Billedteatret.

Det var stadig Fællesorganisationen, der stod som ejer af de mange bygninger, som de kooperative virksomheder boede i.

Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte redaktionen.

Redaktion: estubtoft@gmail.com