Kooperationen: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
=Indhold= | =Indhold= | ||
==Hvad er kooperation?== | |||
Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket. | |||
Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager. | |||
Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder. | |||
Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til. | |||
==Den kooperative bevægelses start== | ==Den kooperative bevægelses start== | ||
Versionen fra 12. feb. 2026, 12:46
Indhold
Hvad er kooperation?
Ordet kooperation betyder samarbejde. I dag er det i betydningen økonomisk samarbejde. Det kommer foreningsmæssigt til udtryk som fællesskab. Ser vi forretningsmæssigt på Kooperation, taler vi om fællesdrift, hvor privat profit og privat udbytning er udelukket.
Kooperation er et sammenslutning af personer, foreninger eller andre former for sammenslutninger med demokratisk selvstyre, der søger at løse økonomiske opgaver - og at nå økonomiske mål. Det skal ske ved at inddrage den enkelte aktive person som medansvarlig deltager.
Den moderne Kooperations målsætning er at bedre samfundets muligheder for at sikre borgerne deres livsfornødenheder både hvad angår produktion og levering af ernæringsrigtige fødevarer. Derudover har Kooperation vist sig nyttefuld på mange andre områder, herunder håndværksfag og forskellige erhvervsområder.
Kooperation som samfundsnyttig funktion vil uundgåeligt bidrage positivt til et rigere og bedre samfund på grund af den kappestrid med det private erhvervsliv, som den bidrager til.
Den kooperative bevægelses start
Den kooperative bevægelse startede i Rochdale i England. 28 fattige vævere slog sig sammen og dannede en brugsforening. De indbetalte hver et engelsk pund sterling i foreningen. Det blev starten på en kooperativ forretningsidé og en idealistisk bevægelse. Ideen bredte sig med lynets hast til andre områder i England og derfra videre til andre dele af verden. Målet for Rochdale-væverne var klart nok: Deres forening og forretning skulle forbedre medlemmernes sociale og huslige stilling – og på langt sigt løse alle de daglige opgaver i fællesskab.
De første danske kooperative virksomheder
De første danske kooperative forretninger blev dannet som brugsforeninger i Thisted i 1866 og i Randers året efter. Det var oprindeligt de mindre landbrugere i Danmark, der tog initiativet til at oprette små kooperative foreninger. Ud fra det opstod andelsbevægelsen og senere brugsforeningsbevægelsen. I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderbevægelsen at interessere sig for kooperationen og flere kooperative håndværkerforeninger blev startet. Først i begyndelsen af 1900-tallet fandt kooperationen nåde for Socialdemokratiets ledelse – og så kom der gang i udbygningen af kooperative virksomheder i Danmark.
Se også Kooperationen i Helsingør
Hvis du har supplerende informationer om disse kooperative virksomheder, er du velkommen til at kontakte: Estubtoft@gmail.com
Redaktion: Erik Stubtoft
