Forskel mellem versioner af "Røver Hegn"
Fra Helsingør Leksikon
(Flere tilføjelser) |
(Litt.henv. tilføjet) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Hele [[Nyrup Hegn]] optræder undertiden med navnet "Røver Hegn" på enkelte ældre kort omkring år 1800. Området var berygtet, og navnet skyldes, at tatere i tidligere tider levede af at røve forbipasserende. I den sydvestlige del lå [[Røverporten]], som er indgangen fra [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn | den gamle kongevej]] og videre til den del, som går gennem Nyrup Hegn og som man kan se bevarede brudstykkker af. I den del af skoven lå også [[Røvermose]]. En del af moseområdet var '''Lille Røverdam''', der i midten af 1700-tallet var en sø. | Hele [[Nyrup Hegn]] optræder undertiden med navnet "Røver Hegn" på enkelte ældre kort omkring år 1800. Området var berygtet, og navnet skyldes, at tatere i tidligere tider levede af at røve forbipasserende. I den sydvestlige del lå [[Røverporten]], som er indgangen fra [[Kongevejen gennem Nyrup Hegn | den gamle kongevej]] og videre til den del, som går gennem Nyrup Hegn og som man kan se bevarede brudstykkker af. I den del af skoven lå også [[Røvermose]]. En del af moseområdet var '''Lille Røverdam''', der i midten af 1700-tallet var en sø. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur=== | ||
| + | [https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:42065269?scrollToEdition=true Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør Kommunes Museer, 1999.] | ||
Versionen fra 20. maj 2024, 12:09
Hele Nyrup Hegn optræder undertiden med navnet "Røver Hegn" på enkelte ældre kort omkring år 1800. Området var berygtet, og navnet skyldes, at tatere i tidligere tider levede af at røve forbipasserende. I den sydvestlige del lå Røverporten, som er indgangen fra den gamle kongevej og videre til den del, som går gennem Nyrup Hegn og som man kan se bevarede brudstykkker af. I den del af skoven lå også Røvermose. En del af moseområdet var Lille Røverdam, der i midten af 1700-tallet var en sø.
Litteratur
Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør Kommunes Museer, 1999.