Forskel mellem versioner af "Kategori:Forfattere"

Ewald, Johannes

Digter og dramatiker.

• Født 1743. Død 1781 i Hornbæk.
• Han regnes som Danmarks første moderne digter, der skrev ud fra et personligt udgangspunkt.
• Johannes Ewald var i årene 1775-77 tvangsanbragt i "Søbækhuset" i Espergærde, den tidligere Søbæk Mølle.
• Her skrev han bl.a. sin kendte "Ode til Sjælen".
• Huset findes ikke mere, men der står en mindesten for ham på hjørnet af Stokholmsvej og Ewaldsvej i Espergærde.
• Kilde: 1) Trap Danmark: Helsingør - Litteratur. 2) Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1981. 3) Læs mere om Johs. Ewald i Wikipedia.dk

Flor, Kai

Kunst- og musikkritiker. Oversætter.

• Født 1886. Død 1965.
• Han tog ofte til Hornbæk og mødte mange andre kunstnere og forfattere der.
• Han har skrevet om det Hornbæk, der dannede rammen om mange store kunstneriske og litterære bedrifter. Han fortæller Hornbæks historie med kunstnerne som centrum.
• Ud over digtsamlinger, operatekster og dramatiseringer rummer Kai Flors forfatterskab bøger om bl.a. musik, poesi, billedkunst og arkitektur.
• Han har oversat en lang række bøger til dansk.
• Læs mere om Kaj Flor i Wikipedia.dk

Galschiøt, Martinus Ludvig

Forfatter og redaktør. Magister i Nordisk Filolofi.

• Født 1844 i Helsingør. Død 1940 i Helsingør.
• Han først i 1920erne “Helsingør - omkring midten af forrige århundrede”. Han skrev tillige bl.a. om danske forfattere og Kunstnere.
• 1884-1892 redaktør af “Illustreret Tidende” og 1893-1900 redaktør af “Tilskueren”.
• Han blev gift med brygger Wiibroes datter og boede på Reberbanen i Helsingør.
• Læs mere om Galschiøt i Wikipedia.dk

Gents, Birgit

Forfatter. Kunstmaler.

• Født 1926. Død 2022 i Humlebæk.
• Har skrevet flere erindringsbøger om sit liv i 1930erne og 1940erne som en kystbanepige dvs. erindringer om at bo på en Snekkerstens jernbanestation.
• Hun skildrer i bøgerne livet i den lille stationsby, som det har formet sig i hundreder af små byer i trediverne og fyrrernes Danmark.
• Som datter af stationens portør fik Birgit Gents lov og lejlighed til allerede som seksårig at leve med i stationens hverdag

Grüner, Peter Valdemar

Præst, bogtrykker, boghandler, redaktør.

• Født:1795 i Helsingør. Død 1885
• 1843: Helsingør Avis - udgiver og redaktør.
• Se også Helsingør Leksikon: Grüner.

Johansen, Johannes

Præst. Provst. Biskop. Salmedigter. Født 1925. Død 2012.

• Han er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere, måske bedst kendt for salmen ”Du som har tændt millioner af stjerner”.
• Han blev i 1975 sognepræst ved Helsingør domkirke, senere provst for Helsingør domprovsti og domprovst i Helsingør stift. * I 1980 blev han biskop i Helsingør Stift.
• I 1995 sluttede han sin karriere - og bosatte sig i Svendborg.
• Læs mere om Johannes Johansen i Wikipedia.dk

Jæger, Frank

Forfatter.

• Født 1926 på Frederiksberg. Død 1977 i Helsingør.
• Han levede fra 1970 sine sidste syv år i Helsingør.
• Han har besunget byen i bogen “Udsigt til Kronborg”
• Udgav værker inden for mange genrer, men det var poesien og radiospillene, der gjorde ham populær.
• Hans digt “Sidenius i Esbjerg” og andre digte er med optaget i Kulturkanonen fra 2008..
• ligger begravet på Helsingør Kirkegård -

i Fællesgraven.

• Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.
• Læs mere om Frank Jæger i Wikipedia.dk

Løfqvist, L. Majbrit

Forfatter.

• Bor i Hornbæk.
• Majbrit Løfqvists bøger er historiske romaner, der stiller skarpt på, hvordan patriarkatet satte jordens balance i bevægelse. Fald, som hun skriver på netop nu, foregår i 1600-tallet, hvor præster har stor magt, og hvor kongen indfører enevælde.
• Har udgivet en historisk roman-trilogi “Storhed”, “Fald” og “Genopstand”, der udspiller sig i forfatterens hjemegn i Nordsjælland. * Hun bruger hele egnen omkring Hornbæk og Helsingør i sin bog. Som læser er man ikke kun med på en rejse tilbage i tiden, men også til en geografisk destination med stor betydning for hele landet.
• Hun har også skrevet om medicinkvinden Karen, der må sno sig uset rundt i det nordsjællandske samfund for at redde barslende kvinder, fattiglemmer og sårede soldaters liv.
• Kilde: Frederiksborg Amts Avis.

Mikkelsen, Birger

Forfatter og redaktør.

• Født 1934. Død 1998. Helsingør
• Udgav i 1991: “Kong Peder”. En biografi af Peder Christensen,

borgmester i Helsingør 1919-1946 samt en række andre bøger om lokalsamfundets foreninger og virksomheder i Helsingør.

Nexø, Martin Andersen

Forfatter.

• Født 1869 på Christianshavn. Død 1954 i Dresden (Tyskland).
• Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum.
• Boede i en årrække i Villa Gryet, Stokholmsvej 8 i Espergærde. Her afsluttede han “Pelle Erobreren” (1906‑10) og påbegyndte “Ditte Menneskebarn” (1917‑21), hvor romansuitens digter Vang skal være et selvportræt fra dengang, da han boede på stedet.
• Han skrev mange skildringer, bl. a. om arbejderbevægelsens opkomst og udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet -skildret gennem en proletardrengs oplevelser.
• Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.”
• Læs mere om Martin Andersen Nexø i Wikipedia.dk

Pedersen, Sigfred

Forfatter. Viseforfatter. Digter.

• Født 1903. Død 1967 i København.
• Han blev opslugt af Nyhavn og dets bohemelivet og endte som folkepoet.
• I 1920’erne udgav han sine første sange, og med titler som ”Katinka, Katinka”, ”Den gamle Skærslibers Foraarssang” og ”Jeg plukker Fløjlsgræs og Ridderspore” fik han et markant gennembrud som viseforfatter.
• Han skrev også digte og romaner.
• I 1951 modtog han Ajarestrup-medaljen.
• i perioden 1963-67 boede han i Snekkersten på Rørtangvej i Dalsborg (nuværende Løntoften 15 A).
• Han blev begravet fra Sct. Olai Kirke. Hans gravsten findes på Helsingør Kirkegård.
• Der er udgivet flere bøger om Sigfred Pedersen: "Sigfred Pedersen i digt og hverdag" og "Bogen om Sigfred Pedersen", som kan findes på biblioteket.
• Læs mere om Sigfred Pedersen på Wikipedia.dk
• Kilde: Allan Højer m.fl.

Rasmussen, Søren

Forfatter.

• Født 1957 i Helsingør.
• Yogalærer i 1987. Skolelærer i 1997
• Udgav i 1996 børnebogen "Manden som spiste hele verden".
• I 1998 kom "Manden som elskede at tælle" i samme fortællestil.
• Har inden da skrevet en del kronikker og digte til aviser og tidsskrifter.

Scherfig, Hans

Forfatter, maler og billedkunstner.

• Født: 1905. Død: 1979.
• Opvokset i København. Boede i flere årtier i Tikøb.
• Han blev mest kendt for romanerne “Frydenholm”, “Det forsømte forår” og “Den forsvundne fuldmægtig.”
• Han blev også kendt for sine malerier og litografier med dyr i junglen.
• Læs mere om Hans Scherfig i Wikipedia.dk

Shakespeare, William

Forfatter. Dramatiker.

• Tragedien om den danske prins Hamlet foregår på Kronborg i Helsingør. Det var næppe nogen tilfældighed, for Kronborg var berømt i hele Europa for sin pragt og sine overdådige fester.
• Scenen hvor “Hamlet” udspiller sig er Slottet Kronborg med indsejlingen til Øresund. Hvorfor Shakespeare valgte netop Kronborg og det danske hof som omdrejningspunkt for sit måske mest berømte skuespil, kan man kun gætte på i dag.
• Shakespeare besøgte næppe selv Danmark. Og han har derfor så godt som helt sikkert aldrig selv set Kronborg. Til gengæld kan han sagtens have hørt om Kronborg.

Da Shakespeare omkring år 1600 dramatiserede beretningen om Hamlet, valgte han at henlægge handlingen til slottet i Helsingør. Det har fået mange til at spekulere på, om Shakespeare har besøgt Helsingør og måske ligefrem har hentet inspiration på stedet. Men er der noget om snakken?

Shakespeare på turné?

William Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’. Men fra begyndelsen af 1590’erne finder man ham i Londons teaterverden, veletableret som skuespiller og dramatiker med succes. Og her blev han, kun afbrudt af turnéer i provinsen og ophold hjemme i Stratford, indtil han trak sig tilbage omkring år 1611. Hvad Shakespeare brugte ’the lost years’ til, er der mange teorier om. Det mest nærliggende er, at han havde travlt med at få foden indenfor i teaterbranchen som skuespiller i en trup og leverandør af tekster til truppens repertoire. Engelske skuespillere optrådte jævnligt i udlandet, så det er muligt, at Shakespeare som ung har været med på en udlandsturné. Men da der ikke findes antydning af dokumentation for det, kan det kun blive gætteri.

Slottet i 'Hamlet'

Det kan altså ikke udelukkes, at Shakespeare på et tidspunkt har besøgt Danmark og Helsingør. Men hvis han har set det nyopførte Kronborg med egne øjne, har det i hvert fald ikke hæmmet ham, da han skrev ’Hamlet’. I modsætning til Kronborg ligger slottet i ’Hamlet’ ved en høj skrænt, der går lodret ned i havet. Det fremgår af scenen, hvor Horatio advarer Hamlet mod at følge med genfærdet:

What if it tempts you …

To the dreadful summit of the cliff

That beetles over his base into the sea?

…

The very place puts toys of desperation

Without more motive, into every brain

That looks so many fathoms to the sea

And hears it roar beneath.

Første akt, fjerde scene, linje 69-78.

(Frit oversat: Hvad hvis genfærdet lokker dig med til toppen af den frygtindgydende skrænt, der rager ud over sin fod i havet? Det er et sted, der kan fremkalde en livsfarlig svimmelhed hos enhver, der ser så mange favne ned i havet og hører brændingens brølen).

Komedianterne på Kronborg

Men har Shakespeare ikke selv besøgt Helsingør, så har flere af hans skuespillerkolleger til gengæld gjort det. I 1586 besøgte en flok engelske komedianter Danmark og optrådte blandt andet for hoffet på Kronborg. Deres navne fremgår af hoffets regnskaber, og Shakespeares er ikke blandt dem. Tre af dem, Thomas Pope, George Bryan og William Kemp, var fra 1594 medlemmer af den samme teatertrup som Shakespeare. Det er en fristende tanke, at de har fortalt ham om deres besøg i Danmark, og at han har benyttet nogle af deres oplysninger i ’Hamlet’. Det er i så fald det umådeholdne drikkeri ved Frederik den Andens hof, de tre englændere har hæftet sig ved, ligesom den kongelige skik at markere en tømt skål med dundrende pauker og affyring af kanoner.

"Fordrukne svin"

Dette træk har Shakespeare benyttet til at skildre kong Claudius i ’Hamlet’ som en mand, ”der altid kan finde et påskud for at udbringe en skål” som den engelske kritiker Samuel Johnson så rammende formulerede det. Det kommer især frem i nattescenen, hvor Hamlet, Horatio og Marcellus står og venter på genfærdet. På et tidspunkt lyder der en trompetfanfare og to kanonskud bag scenen, og Horatio spørger hvad det betyder. Det giver Hamlet lejlighed til at svare:

As he drains his draughts of Rhenish down

The kettledrum and trumpet thus brays out

The triumph of his pledge.

…

This heavy-headed revel east and west

Makes us traduced and taxed of other nations.

They clepe us drunkards and with swinish phrase

Soil our addition.

Første akt, fjerde scene, linje 10-12 og 17-20.

(Frit oversat: Hver gang kongen skyller et glas rhinskvin ned i én slurk, forkynder pauker og brægende trompeter hans storslåede bedrift. … Dette bøvede fest-drikkeri får folkeslag i øst og vest til at se ned på os. De kalder os fordrukne svin).

Danske navne i 'Hamlet'

Bortset fra drikkeriet har Shakespeare ikke gjort meget ud af at give ’Hamlet’ dansk lokalkolorit. Med få undtagelser har personerne i rollelisten latinske eller italienske navne (Polonius, Cornelius, Francesco, Bernardo og lignende). Dog hedder dronningen Gertrude, og ambassadøren Voldemand er sandsynligvis en forvanskning af navnet Valdemar. Og så er der naturligvis Rosenkrans og Gyldenstjerne. De to navne har englænderne åbenbart haft deres bøvl med. I de tre oprindelige udgaver af ’Hamlet’ fra 1603, 1604 og 1623 optræder de som henholdvis Rossencraft, Rosencraus og Rosincrance, og Gilderstone, Guyldensterne og Guildensterne. Man ved ikke, hvor Shakespeare har fundet de to navne, men en mulighed er det portræt af Tycho Brahe, der pryder den latinske udgave fra 1596 af hans astronomiske breve. Her ses navnene Rosenkranz og Guldensteren blandt slægtens aner.

Hamlet hører til på Kronborg

Man kan roligt gå ud fra at Shakespeare ikke har været i Helsingør og ikke har set Kronborg. Det betyder heller ikke spor. En digter er heldigvis ikke bundet til kun at skrive om steder han har set og ting han selv har oplevet. I fantasien har Shakespeare været i det antikke Rom, i Veronas gader og på Englands slagmarker, og på højden af sin karriere fik han den gode idé at placere hævneren Hamlet på det slot ved Øresund, som alle engelske søfolk kendte. Og lige siden har prins Hamlet og ’Hamlet, prins af Danmark’ været uløseligt forbundet med Kronborg Slot.

En statue af Shakespeare

L. Hasselriis' Shakespeare-monument

Hamlets tilknytning til Helsingør var også baggrunden for planen om at rejse et Shakespeare-monument i byen. I 1903 udførte billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912) en statue, der viser Shakespeare siddende i dybe tanker med pen og papir i hånden. Det var først tanken, at statuen skulle opstilles på Kronborgs skanser, men siden faldt valget på Marienlyst slotspark. For at skaffe midler til at støbe gipsudgaven af statuen i bronze blev der nedsat en komité, der blandt andre havde Kronborgs kommandant, oberst C.W. Christensen, som medlem. Men trods stor velvilje fra såvel dronning Alexandra som flere af tidens kulturpersonligheder lykkedes det ikke at realisere projektet. Så heller ikke denne gang kom Shakespeare til Helsingør.

Kilder

Shakespeare: Hamlet. The Arden Shakespeare. Edited by Ann Thompson and Neil Taylor. 2007.

Shakespeare and Scandinavia: a Collection of Nordic Studies. Ed. Gunnar Sorelius. 2002.

Illustreret Tidende. 1902-03 nr. 35 s. 548-50.

Læs mere om William Shakespeare i Wikipedia.dk

Svedstrup, Edvard Alexander

Forfatter

• Født: 1.11.1864 Død: 20.9.1930)
• Student fra Fredensborg skole i 1883 og teologisk kandidat i 1891.
• Han skrev og illustrerede historier for Illustreret Tidende og Berlingske Tidende i sin studietid og begyndte at arbejde som journalist i årene derefter.
• I 1893 blev han gift med Vilhelmine Birgitte Kierboe og byggede huset Ellestuen.
• Søn af Johan Vilhelm Svedstrup og Elisabeth Eleonora Buch. Bror til Christian August Svedstrup.
• I løbet af sin karriere skrev han bøgerne: Svend Ellekildes Historier(1898) - Fra Kong Georgs Land(1898)
• De Danskes Vej(1901) - Syn og Meninger: Krigen og de ny Mennesker(1919) - Erik Gudmand(1923) - Fortællinger fra Øst og Vest og Ingensteder(1927).
• Hans skildring af Løjtnant Gudmand på Guldkysten har en klar lighed med faderen, Johan Vilhelm Svedstrups, karriere som soldat i det Dansk-Guinesiske Korps.