Forskel mellem versioner af "Kategori:Sygekasser"

Sygekasser i Helsingør

Indledning

Da danske håndværkere tilbage i middelalderen dannede laug i forbindelse med det. I den kommende periode begyndte nye sygekasser at opstå. De første sygekasser var, ligesom med laugene, forbundet med et erhverv. En del af de gamle sygekasser var oprettet udelukkende for arbejdere ved et bestemt gods, for skovarbejdere alene, for en arbejderforenings eller håndværkerforenings medlemmer - eller for et bestemt fag.

Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran

Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.

Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen

Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”. Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han - der også var socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888 - var aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.

Sygekasseloven 1892

Sygekasserne havde ikke tidligere haft egentlige aftaler med lægerne om betaling for deres behandling af sygekassernes medlemmer. Men med en ny sygekasselov, der gav mulighed for statstilskud og gav fri lægehjælp betød et tættere samarbejde med lægerne. I 1892 vedtog Folketinget Danmarks første sygekasselov. Den fik virkning fra januar 1893. Loven kunne anerkende en sygekasse, hvis den opfyldte en række betingelser for mindreformidlede borgere. I 1915 blev den såkaldte sygekassegrænse indført.

Den fastlagde rammer for indtægt og formue, hvis man ønskede at blive medlem af en sygekasse. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen.

En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.

Sygekasser i Helsingør

Mange arbejdere i Helsingør blev - når de indmeldte sig i en fagforening - automatisk dækket af en sygekasse. De første var hustømrerne, men de fleste andre fagforeninger kom med i de seneste årtier af 1800-tallet. Det gjaldt f. eks. litograferne, hattemagerne, blikkenslagerne, bogbinderne, bødkerne, snedkerne, cykelsmedene, guldsmedene, malerne, skrædderne, possementmagerne og sadelmagerne.

I bogen “Kommunestyret i Helsingør 1890-1930” skriver borgmester Peder Christensen om behovet for tvunget medlemskab af en sygekasse: “ Sygeforsorgen er organiseret på fortrinlig måde gennem de statsanerkendte sygekasser, men der savnes blot dette, at sygeforsikringen også skulle være tvungen for alle personer over 18 år - thi under nutidens usikre erhvervsforhold er det en daglig begivenhed, at der sker henvendelse til hjælpekasse og fattigvæsen om hjælp, fordi vedkommende ikke er medlem af nogen anerkendt sygekasse. Dette kan skyldes ligegyldighed, men det skyldes også i mangfoldige tilfælde, at den der på grunde af indtægten ikke kan være medlem af en sygekasse, pludselig mister sin indtægt og kommer i trang.”

Helsingørs Sygekasse

Initiativet til den første sygekasse i Helsingør kom fra værftsarbejderne på Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, der blev startet i 1882. Arbejderne stiftede samme år en sygekasse. Den fik navnet Værftsarbejdernes Sygekasse. Der var ved stiftelsen 1200 medlemmer af sygekassen. Den blev forløberen for Sygekassen Helsingør. I 1889 blev sygekassen statsanerkendt. Samme år stiftedes Værftsarbejdernes Begravelseskasse. I 1900 blev Sygekassen Frem stiftet med kun 50 medlemmer fra starten. Den blev i 1934 optaget i Sygekassen Helsingør. I 1921 blev Sygekassen Haabet, der var sygekasse for teglværksarbejderne på Nøjsomhed og Klostermosegaard teglværker fusioneret med Helsingør Sygekasse.

Udover de nævnte faglige organisationers og øvrige kokale sygekasser har der - ofte længe før - bestået en række andre sygekasser i Helsingør, f. eks. Borgerlig Artillerikorps Sygekasse, Helsingørs almindelige Syge-og Ligkasse, Håndværkersvendenes Rejse- og sygeforsikring, Helsingør Slagterlaugs Sygekasse, Sygekassen Enigheden og Helsingør-Hornbæk-Gillelejebanens Sygekasse.

Kommunerne overtager sygekasserne

I 1962 besluttede Folketinget, at der kun skulle være een statsanerkendt sygekasse i hver kommune. Det betød, at mange sygekasser med udgangspunkt i f. eks. fagforbundene, blev nedlagt og medlemmerne overført til kommunens eneste sygekasse. Samtidig blev det vedtaget, at der skulle indsættes kommunale repræsentanter i sygekassernes bestyrelser. Derved forsvandt det foreningsmæssige element, som havde båret sygekassernes udvikling siden den spæde start for flere hundrede år side.

Sygekasserne ophørte i 1973

Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne. Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.

‘’’Note nr. 1:’’’

‘’Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.

‘’’Note nr. 2:’’’

‘’Sygekasserne i Tikøb kommune’’ På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommunes sygekasse

Kilder: 1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

Redaktion: Erik Stubtoft.