Romerhusene

Landbrugsdriften ophørte på Kronborg ladegård efter Anden verdenskrig, og jorden blev i 1949 solgt til Helsingør kommune, der overlod størstedelen af arealet til byggeforeningen Kingo. Her opførte foreningen de såkaldte Romerhuse, tegnet af arkitekt Jørn Utzon, fra 1957 til 1960. Husene blev finansieret efter princippet om statslånshuse.

Statslånsordningen

Statslånsordningen "Laan til Boligbyggeri" blev etableret i 1938 og var et politisk initiativ, som skulle give et løft til boligbyggeriet i en periode med boligmangel ved at skabe mulighed for at almindelige familier fik mulighed for bygge billige enfamiliehuse.  Ordningen fungerede frem til 1958. For at få del i denne skulle bebyggelsen eller huset overholde en række krav til størrelse, indretning, udstyr, isolering og frem for alt pris. Disse forhold stillede store krav til arkitekternes opfindsomhed og nytænkning af både planløsning, udformning og materialevalg. Og resultatet af dette udviklingsarbejde af nye boligtyper og former kom til at præge dansk boligbyggeri i årtierne efter.

Jørn Utzons rolle

I 1953 havde Jørn Utzon vundet 1. præmie i en svensk arkitektkonkurrence om en ny familieboligtype, hvor han foreslog et atriumhus inspireret af de antikke romerske, ofte sammenbyggede, atriumhuse. Dette brød med den traditionelle forestilling om familieboligen som et fritliggende hus på egen grund. Forslaget blev ikke realiseret, og i stedet for gik Utzon på eget initiativ i gang med at virkeliggøre sine ideer i Helsingør. Her fik han opbakning af borgmester og forskellige samarbejdspartnere. I Helsingør havde man haft socialdemokratisk styre siden 1919, og der var rettet en særlig opmærksomhed mod gode boliger til folk fra byens store arbejdspladser som værftet og Øresundstrafikken.

Romerhusene

Husene fik tilnavnet Romerhusene på grund af dette arkitektoniske slægtskab med de antikke romerske huse, og de blev et startskud til tæt-lavt boligbyggeri i Danmark. Bebyggelsen består af 60 gårdhavehuse beliggende i et kuperet landskab mellem Kingosvej, Carl Plougsvej, Gurrevej og Montebello. Der er tale om vinkelhuse på ca. 100 m2, indpasset i et landskab bestående af bakker, sø og eng. Husene og murene er opført i gule mursten, og tagene er beklædt med tegl. Husenes udformning skulle både give mulighed for et ugenert privatliv i boligen og den tilhørende gårdhave og samtidigt åbne op for et mere socialt liv på de fælles arealer omkring boligerne. Da haven er så afskærmet, virker det ikke generende, at husene ligger meget tæt. Bebyggelsen er omkranset af fyrretræer, og rundt omkring er plantet andre trætyper og buske. Områdets vedligeholdelse bliver varetaget af Romerhusenes Ejerlaug.

Boligglæde

Jørgen Jørgensen giver i ”Glæden ved at bo” følgende karakteristik af bebyggelsen og det at bo der: ”Romerhusene var bygget for ’almindelige mennesker’, og boligerne er beskedne efter nutidig standard. Det er den helt indlysende grund til en del af de fraflytninger, som har fundet sted i årenes løb, men glæden over at bo i et romerhus er dog så udtalt, og adskillige af romernes første generation bor endnu i bebyggelsen, hvor de deler deres glæde med alle senere tilkomne. Det er en glæde som opleves umiddelbart ved at være på stedet, og som i alle årene har givet sig udslag i en ganske særlig omhu med de fælles anliggender”. Jørgensen, Jørgen: Glæden ved at bo s. 9.

Landskabets betydnings for bebyggelsen

Omgivelserne havde stor betydning for, hvordan en bygning af Jørn Utzon blev udformet. Formen skulle udgøre en helhed med omgivelser og landskab – i modsætning til funktionalismens ensartede kasser, der kunne placeres over alt. Det ser man f.eks. i Operahuset i Sydney, tegnet samme år som Romerhusene i Helsingør. Operahuset ligger lige ved vandet og havnen og glider ind i sammenhængen med sine sejlformede skaller.

Bolighistorie

Bolighistorisk ligger Romerhusene i forlængelse af både tidligere rækkehusbebyggelser som Lægeforeningens boliger (Brumleby) på Østerbro, Byggeforeningshusene i Kartoffelrækkerne ved søerne i København, Bakkehusene på Bellahøj og af samlet planlagte parcelhusbyggerier. Til gengæld så har Romerhusene udgjort en stadig kilde til inspiration for danske og udenlandske arkitekter, og husene fik plads i danske arkitekters kulturkanon.

Jørn Utzon

Jørn Utzon (9. april 1918 – 28. november 2008) er vokset op i Aalborg, hvor hans far, Aage Utzon, var driftsingeniør ved Aalborg Skibsværft. I 1937 flytter familien til Helsingør, da faren har fået ansættelse som chef for reparationsafdelingen på Helsingør skibsværft. Samme år starter Jørn Utzon på Kunstakademiets arkitektskole, en uddannelse han færdiggør i 1942. De efterfølgende år tilbringer han på en omfattende studierejse til Mexico, Australien, Marokko, USA, Kina, Japan og Indien. Dette udgør en afgørende inspirationskilde for hans kommende arbejde. Han etablerer eget arkitektfirma i 1950.

Litteratur

Bolius: Boligejernes videncenter. Om Statslånshuset. V. Trine Nielsen, Mette Jensen, Gusta Clasen, Tine R. Sode. 2018 statslaanshuset-18829/ Ejerlauget: Romerhusene. 2018 https://www.romerhusene.dk/ Jørgensen, Jørgen: Glæden ved at bo. Jørn Utzon og Romerhusene i Helsingør. 2010. Dansk arkitekturcenter: Jørn Utzon https://dac.dk/viden/joern-utzon/ Kulturstyrelsen: Romerhusene. Vejledning i bevaring og vedligeholdelse af Romerhusene i Helsingør. 2012. Varmings tegnestue. Realdania Byg: Romerhuset Baggesensvej 3 i Helsingør. Ved arkitekt Lise Juel og sociolog Hans Kristensen. 2013. Utzon Center, Aalborg: Om Jørn Utzon. 2018: https://utzoncenter.dk/da/indhold/om-joern-utzon-6086