Forskel mellem versioner af "Stengade 70"
(Links gennemgået) |
(→Slægten Leyel: Dobbeltekst fjernet) |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Slægten Leyel=== | ===Slægten Leyel=== | ||
| − | Man ved, at [[Sander Lejel | Sander Leyel]] (ca. 1500-1561), som ejede [[Stengade 72-74]] | + | Man ved, at [[Sander Lejel | Sander Leyel]] (ca. 1500-1561), som ejede [[Stengade 72-74]], sandsynligvis allerede før 1540 også ejede Stengade 70. Ejendommen forblev en selvstændig og blev siden hen beboet af den ældste søn Frederik (1536-1601), som ejede den til sin død. Han lod henimod 1500-tallets slutning sin søn Alexander bo i ejendommen, og i 1607 betegnes nr. 70 som dennes hovedgård. |
| − | Frederik Leyel blev rådmand i Helsingør 1566-79 og toldskriver samme sted i 1579, Øresundstolder i 1583 og borgmester 1591-1601. [[ | + | Frederik Leyel blev rådmand i Helsingør 1566-79 og toldskriver samme sted i 1579, Øresundstolder i 1583 og borgmester 1591-1601. [[Fr. Leyels Vej]], som ligger i [[Snekkersten]], er opkaldt efter denne. |
Hustruen lod et epitafium opsætte i [[Skt. Olai Kirke]]. Frederiks ældste søn, Alexander gik for at være en stridbar herre. Han gjorde ved faderens død krav på den bedste af slægtens ejendom mod vest, Stengade 70. Arveforholdene medførte voldsomme familiestridigheder, som stod på fra Frederiks død 1601 til en voldgiftsdoms afsigelse i 1607. Resultatet blev, at svogeren skulle have en tredjedel af hver af de tre ejendomme i Stengade 70 og 72-74 og Alexander resten. | Hustruen lod et epitafium opsætte i [[Skt. Olai Kirke]]. Frederiks ældste søn, Alexander gik for at være en stridbar herre. Han gjorde ved faderens død krav på den bedste af slægtens ejendom mod vest, Stengade 70. Arveforholdene medførte voldsomme familiestridigheder, som stod på fra Frederiks død 1601 til en voldgiftsdoms afsigelse i 1607. Resultatet blev, at svogeren skulle have en tredjedel af hver af de tre ejendomme i Stengade 70 og 72-74 og Alexander resten. | ||
Versionen fra 29. okt 2021, 10:59
Torvehandel fra stuetagen
I sin oprindelse er ejendommen en vinkelbygning fra senmiddelalderen, opført omkring 1500 og dengang højere end nabobygningerne. Rester af en kalkmalet vægdekoration på sidebygningens bagmur dukkede op ved en ombygning af stuehuset i 1890. Ved samme lejlighed afsløredes tidligere rund- og spidsbuede vinduer i stueetagen, som formentlig har været indrettet til handelsbod ud mod ”torvet”. Inden faste torvepladser blev oprettet, foregik torvehandelen forskellige steder på Stengade, også dengang byens hovedstrøg. Forhusets overpudsede mure kan dateres til middelalderen, men da sidehuset har udgjort den egentlige bolig, er det uklart, hvad forhuset helt præcist har været anvendt til ud over før omtalte torvehandel. Fra naboejendommenes lofter har man kunnet se, at gavlene er aftrappede og udstyret med blændinger. Disse har været pudsede og kalkede, mens resten har fremstået i røde mursten. På det lange grundstykke bag forhuset har sidebygninger strakt sig mod nuværende Strandgade, hvor strandbredden dengang lå. Den dybtliggende kælder under sidebygningens bageste del har formodentlig været anvendt til opmagasinering af varer. De dybe grunde mod daværende strand er blevet opdelt gennem tiderne. En udførlig beskrivelse af ejendommen kan ses i ”Syv middelalderlige gårde i Helsingør” fra 1987 af Hans Henrik Engquist.
Ombygninger
Den brede sidebygning blev i 1642 forhøjet til to etager af bygherre Johan Wilders og hustru Margrethe Simons Datter. Omkring samme tid blev nyt pakhus på 23-24 meter blev opført i gyldne sten. Bygningen blev afkortet 3-4 meter, muligvis i 1844, og udstyret med den nuværende sydgavl. Det sydligste bogstavanker forsvandt ved den lejlighed. Det noteres, at borgmester Casper Hansen i 1704 havde indrettet ølbryggeri og brændevinsbrænderi i ejendommen, hvorfra han ”levere til Kogersker”. Sidefløjens sydlige del, der formentlig er middelalderlig, var oprindelig kun en etage høj, men forhøjedes før 1761 til samme højde som den nordlige del. Gavlkvisten på facaden over de to midterste ud af fire 2 fag tilføjedes i 1856 for købmand og skibsklarerer Niels Peter Kirck. Butiksindretning først omtales i 1913, men er temmelig sikkert indrettet nogle år tidligere, idet Kirck allerede i 1905 får tilladelse til at erstatte et 4-rammet vindue med ” stor rude af fransk glas” samt isætte en dør med glas.
Slægten Leyel
Man ved, at Sander Leyel (ca. 1500-1561), som ejede Stengade 72-74, sandsynligvis allerede før 1540 også ejede Stengade 70. Ejendommen forblev en selvstændig og blev siden hen beboet af den ældste søn Frederik (1536-1601), som ejede den til sin død. Han lod henimod 1500-tallets slutning sin søn Alexander bo i ejendommen, og i 1607 betegnes nr. 70 som dennes hovedgård.
Frederik Leyel blev rådmand i Helsingør 1566-79 og toldskriver samme sted i 1579, Øresundstolder i 1583 og borgmester 1591-1601. Fr. Leyels Vej, som ligger i Snekkersten, er opkaldt efter denne.
Hustruen lod et epitafium opsætte i Skt. Olai Kirke. Frederiks ældste søn, Alexander gik for at være en stridbar herre. Han gjorde ved faderens død krav på den bedste af slægtens ejendom mod vest, Stengade 70. Arveforholdene medførte voldsomme familiestridigheder, som stod på fra Frederiks død 1601 til en voldgiftsdoms afsigelse i 1607. Resultatet blev, at svogeren skulle have en tredjedel af hver af de tre ejendomme i Stengade 70 og 72-74 og Alexander resten.
Andre ejere og beboere
I 1700-tallet var ejendommen ejet af et par generationer af slægten Faith og general konsul Fenwick. I 1800-tallet købmand Ferdinand Anton Wulff, major Høst, købmand og konsul Clark, samt et par generationer af slægten van Mehren, Niels Peter Kirck, dennes enke og en søn. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem: en sadelmager, læge, sagfører, et par bagerier, Det gjensidige Forsikringsselskab ”Danmark” v/ Chr. Linde, advokatfirma v/ H. Linde og N. Fr. Hansen, flere med efternavnet Linde, adskillige andre advokatvirksomheder, et konditori, en symaskine og køleskabsforretning, børnetøj, forsikringsselskabet ”Topdanmark” og ejendomsfirmaet EDC.