Forskel mellem versioner af "Memento Mori - gadekunst"
Linje 19: | Linje 19: | ||
[[Kategori: Gavlmalerier]] | [[Kategori: Gavlmalerier]] | ||
+ | [[Kategori: Kultur og Kunst]] |
Versionen fra 9. sep 2019, 09:28
Skråt overfor murmaleriet Ofelias Blomster, i den lille smøge mellem Stengade og Skt. Olai Kirkeplads, finder man kunstværket ”Memento Mori”, der oversat fra latin betyder husk du skal dø.
Kunstværket består af fire kobberskulpturer, hvoraf den største er en gravsten med inskriptionen: ”KING HAMLET”. Lidt længere nede på gravstenen står ”know thou noble youth the serpent that did sting thy father’s life now wears his crown” På venstre side af gravstenen er en lille bunke bøger placeret med et kranie ovenpå. En slange snor sig rundt om kraniet og igennem dets øjenhule. På gravstenens højre side er en noget større stabel bøger placeret med et kranie ved siden af. Foran gravstenen er et par hænder placeret sådan, at det ser ud som om, nogen er på vej op af graven.
Kunstneren ”Anonym kunstner” også kendt som ”JB” er en lokal borger der, som navnet antyder, ønsker at være anonym. Trods anonymiteten er han ikke helt ukendt i Helsingør. Han stod bl.a. bag aktionen ”Hands of Elsinor” i 2015, hvor kobberstøbte hænder pludselig dukkede op forskellige steder omkring kulturhavnen. Projektet var bl.a. med til at sætte fokus på den aktuelle flygtningedebat.
Litteratur
Historien om de mystiske hænder, der dukkede op ved ravelinen. Lokalavisen Nordsjælland. 26.04.2016.
Murmalerier med kant. Frederiksborg Amts Avis. 08.09.2016.
Ukendt kunstner, ukendt stræde. Helsingør Dagblad. 08.09.2016.