Forskel mellem versioner af "Busserupgaard"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 4: Linje 4:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup landsby, 1986.]
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup landsby, 1986.]
  
 
[[Kategori:Gårde]]
 
[[Kategori:Gårde]]

Versionen fra 2. nov 2016, 13:44

Busserupgaard få hundrede meter nord for Mørdrup landsby har siden landboreformerne sidst i 1700-tallet hørt under Mørdrup, men oprindelig udgjorde ejendommen sit eget lille ejerlav, og der er tale om en oprindelig mindre ejendom, som vi har ganske godt kendskab til helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, hvor den oplystes at være i Esrum Klosters eje, oprindelig tilskødet klosteret som gave. Sidenhen overgik ejendommen sammen med klosterets øvrige gods til kronen, indtil den 1672 indgik sammen med Mørdrup i det nyoprettede Krogerup Gods. 1802 blev ejendommen overtaget til selveje af en translateur Sprunck. Gården, der op gennem 1800- og 1900-tallet blev udvidet ganske betragteligt, blev hærget af en voldsom brand i 1915. Den tilbageværende hovedbygning i tidstypisk palæstil stammer fra tiden umiddelbart herefter. Hovedbygningen, der oprindelig var midtpunktet i et større firelænget gårdkompleks, ligger i dag helt omgivet af moderne rækkehusbebyggelse.

I starten af 1900-tallet opholdt forfatteren Henri Nathansen sig som gæst på Busserupgaard og færdiggjorde bl.a. her sit kendte skuespil "Indenfor Murene". Nathansen kom til at holde så meget af stedet, at han efterfølgende erhvervede en byggegrund ved Mørdrupvej og gik i gang med at opføre sit eget hus (Mørdrupvej 87), som stod klar til indflytning i 1915.

Litteratur

Kresten Tommerup: Mosebyen - Registrant for Mørdrup landsby, 1986.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.