Forskel mellem versioner af "Den jødiske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden"
(Oprettede siden med 'Den ældste optegnelse om jødiske beboere i Helsingør stammer fra 1592, da der i tingbogen er indført, at '''Jochim Jøde''' har løst borgerskab i byen. Der vides ikke m...') |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Der er aldrig lavet nogen systematisk undersøgelse vedr. den jødiske befolkning i Helsingør, og derfor ved man heller ikke, om der i 1600-tallet har været jødiske indbyggere i byen. Først noget hen i 1700-tallet begynder der at være sikre oplysninger. | Der er aldrig lavet nogen systematisk undersøgelse vedr. den jødiske befolkning i Helsingør, og derfor ved man heller ikke, om der i 1600-tallet har været jødiske indbyggere i byen. Først noget hen i 1700-tallet begynder der at være sikre oplysninger. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ==Jødiske virksomheder i 1700-tallet== | ||
| + | De første bevillinger til jøder stammer fra 1730’erne. I dem gives der tilladelse til at drive den form for handel, som jøderne måtte foretage. Men det udviklede sig hurtigt. I 1754 søgte '''Ephraim Magnus Ruben''' (f. 1731) kongeligt privilegium til at oprette en virksomhed, som skulle producere hårdug og vat, og efter en positiv indstilling fra Commercekollegiet fik han den kongelige tilladelse i 1755. Derudover drev han vekselerervirksomhed og var skibsreder. Ruben drev sin virksomhed til omkring år 1800 og overdrog den derefter til sin søn '''Moses Ruben'''. Han flyttede selv til København, hvor han døde i 1813. | ||
| + | |||
| + | 1762 fik '''Jacob Wulff''' og '''Simon Salomon''' bevilling til i fællesskab at åbne en butik og her sælge alle slags indenlandske tobakspiber, sæber, sukker, sirup, pudder og stivelse. To år senere fik '''Nathan Levin Cantor''' tilladelse til at nedsætte sig i byen og ernære sig ved at drive »en liden Handel« med kinesiske og ostindiske varer samt sukker, sirup, pudder og stivelse mod at han “svarer til al borgerlig og bytynge”. | ||
| + | |||
| + | '''Salomon Ascher Unna''' slog sig i 1770 ned i Helsingør i forbindelse med sit giftermål. Han begyndte her i 1781 at drive vekselerervirksomhed sammen med '''Samuel Daniel Fürst''', men Fürst blev kun boende i Helsingør i kort tid, 1784 var han tilbage i København. Unnas to sønner Abraham og Simon blev i henholdsvis 1811 og 1814 optaget i Helsingørs Kræmmerlaug. Familien drev oprindelig hosekræmmeri og manufakturhandel. Først efter Sundtoldens ophævelse blev familievirksomheden omdannet til vinhandel. | ||
Versionen fra 27. okt 2016, 10:19
Den ældste optegnelse om jødiske beboere i Helsingør stammer fra 1592, da der i tingbogen er indført, at Jochim Jøde har løst borgerskab i byen. Der vides ikke meget om Jochim. Det fremgår af tingbogen, at han betalte byskat for 1593. For de følgende to år er kæmnerregnskaberne forsvundet, og i regnskabet for 1596 figurerer han ikke. Om han har forladt byen eller er død, vides derfor ikke og heller ikke, på hvilke præmisser han havde opholdt sig i Helsingør.
Der er aldrig lavet nogen systematisk undersøgelse vedr. den jødiske befolkning i Helsingør, og derfor ved man heller ikke, om der i 1600-tallet har været jødiske indbyggere i byen. Først noget hen i 1700-tallet begynder der at være sikre oplysninger.
Jødiske virksomheder i 1700-tallet
De første bevillinger til jøder stammer fra 1730’erne. I dem gives der tilladelse til at drive den form for handel, som jøderne måtte foretage. Men det udviklede sig hurtigt. I 1754 søgte Ephraim Magnus Ruben (f. 1731) kongeligt privilegium til at oprette en virksomhed, som skulle producere hårdug og vat, og efter en positiv indstilling fra Commercekollegiet fik han den kongelige tilladelse i 1755. Derudover drev han vekselerervirksomhed og var skibsreder. Ruben drev sin virksomhed til omkring år 1800 og overdrog den derefter til sin søn Moses Ruben. Han flyttede selv til København, hvor han døde i 1813.
1762 fik Jacob Wulff og Simon Salomon bevilling til i fællesskab at åbne en butik og her sælge alle slags indenlandske tobakspiber, sæber, sukker, sirup, pudder og stivelse. To år senere fik Nathan Levin Cantor tilladelse til at nedsætte sig i byen og ernære sig ved at drive »en liden Handel« med kinesiske og ostindiske varer samt sukker, sirup, pudder og stivelse mod at han “svarer til al borgerlig og bytynge”.
Salomon Ascher Unna slog sig i 1770 ned i Helsingør i forbindelse med sit giftermål. Han begyndte her i 1781 at drive vekselerervirksomhed sammen med Samuel Daniel Fürst, men Fürst blev kun boende i Helsingør i kort tid, 1784 var han tilbage i København. Unnas to sønner Abraham og Simon blev i henholdsvis 1811 og 1814 optaget i Helsingørs Kræmmerlaug. Familien drev oprindelig hosekræmmeri og manufakturhandel. Først efter Sundtoldens ophævelse blev familievirksomheden omdannet til vinhandel.