Forskel mellem versioner af "Helsingør Rhed"
(Ny artikel) |
(Artikel fortsat) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Hvad er en rhed? | + | ===Hvad er en rhed?=== |
| − | En rhed, også stavet red, er et område uden for en havn, en kyst eller en flod, hvor skibe kan ligge for anker, en ankerplads. Skibe, der stikker for dybt til at anløbe Helsingør Havn, kan ligge for anker uden for havnen på Helsingør Rhed eller Helsingør Red. Man kan også tale om byens red. Et skib kunne ride for anker, og | + | En rhed, også stavet red, er et område uden for en havn, en kyst eller en flod, hvor skibe kan ligge for anker, en ankerplads. Skibe, der stikker for dybt til at anløbe [[Helsingør Havn]], kan ligge for anker uden for havnen på Helsingør Rhed eller Helsingør Red. Man kan også tale om byens red. Et skib kunne ride for anker, et ældre udtryk. Det vil sige, at skibet til ankers holdes i bevægelse af vind og sø og strøm, så ankerkæden holdes strakt. |
| + | Sandsynligvis danner ordet ride baggrund for ordet [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=red rhed] i forskellige afledninger på forskellige sprog. | ||
| − | Vanddybden i | + | ===Strøm, vind og vanddybde=== |
| + | Specielle strøm- og vindforhold omkring Helsingør kan vanskeliggøre indsejlingen til havnen. Vanddybden i Helsingør Havn er lidt omkring 7 meter i ved indsejlingen og den yderste del af havnebassinet. Størrelsen af det største skib, der kan besejle havnen afhænger af de øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold. Under gunstige forhold kan kun skibe 150 meter lange og 30 meters bredde anløbe havnen. Det kan man læse om i [http://www.danskehavnelods.dk/#HID=702 ”Den danske havnelods”]. | ||
| − | '''OBS: Denne artikel er under udarbejdelse''' | + | I artiklen i dette leksikon om grunden Disken i Øresund omtales de vanskeligheder, der kunne forekomme ved at ankre op på Helsingør Rhed. At ligge i nærheden af den luskede [[Lappegrunden|Lappegrund]] var endog mere risikabelt på grund af vind- og strømforhold. |
| + | |||
| + | ===Stavemåder=== | ||
| + | Både stavemåden Rhed og Red anvendes. I ældre sammenhæng kan man støde på ordet Rede, Reede eller Reed, eller skibet kan være udlagt paa Rehden. I dag er den enkleste stavemåde Red nok også den mest almindelige. | ||
| + | |||
| + | Eksempler | ||
| + | Ordet indgår som titel i [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_p%c3%a5_Reden Slaget på Reden] eller Slaget på Rheden i 1801, hvor den engelske flåde havde til hensigt at erobre den danske flåde. Slaget stod ud for indsejlingen til Københavns havn, på Københavns Red. I artiklen om [[Disken]] i Øresund nævnes oret Jyderheden, hvor mindre skibe ankrede op. På Høye Rheden lå krigsskibe som orlogsskibe, linjeskibe eller hvilke typer, der nu kunne være tale om, for anker. Den Lybske Rhed omtales i første bind af Laurits Pedersen: "Helsingør i Sundtoldtiden" på side 170: ”I den inderste del af Svingelbugten, syd for Strømmen, har da været den ”Lybske Rhed”, med hvilken Helsingørs Havns historie begynder." | ||
| + | Et hvilket som helst sted uden for en by ved vandet, en kyst eller flod kan få opkaldt en ankerplads, en red efter det pågældende navn. | ||
| + | |||
| + | '''OBS: Denne artikel er under fortsat udarbejdelse!''' | ||
Versionen fra 14. sep 2016, 07:18
Hvad er en rhed?
En rhed, også stavet red, er et område uden for en havn, en kyst eller en flod, hvor skibe kan ligge for anker, en ankerplads. Skibe, der stikker for dybt til at anløbe Helsingør Havn, kan ligge for anker uden for havnen på Helsingør Rhed eller Helsingør Red. Man kan også tale om byens red. Et skib kunne ride for anker, et ældre udtryk. Det vil sige, at skibet til ankers holdes i bevægelse af vind og sø og strøm, så ankerkæden holdes strakt. Sandsynligvis danner ordet ride baggrund for ordet rhed i forskellige afledninger på forskellige sprog.
Strøm, vind og vanddybde
Specielle strøm- og vindforhold omkring Helsingør kan vanskeliggøre indsejlingen til havnen. Vanddybden i Helsingør Havn er lidt omkring 7 meter i ved indsejlingen og den yderste del af havnebassinet. Størrelsen af det største skib, der kan besejle havnen afhænger af de øjeblikkelige vind-, strøm- og bølgeforhold. Under gunstige forhold kan kun skibe 150 meter lange og 30 meters bredde anløbe havnen. Det kan man læse om i ”Den danske havnelods”.
I artiklen i dette leksikon om grunden Disken i Øresund omtales de vanskeligheder, der kunne forekomme ved at ankre op på Helsingør Rhed. At ligge i nærheden af den luskede Lappegrund var endog mere risikabelt på grund af vind- og strømforhold.
Stavemåder
Både stavemåden Rhed og Red anvendes. I ældre sammenhæng kan man støde på ordet Rede, Reede eller Reed, eller skibet kan være udlagt paa Rehden. I dag er den enkleste stavemåde Red nok også den mest almindelige.
Eksempler Ordet indgår som titel i Slaget på Reden eller Slaget på Rheden i 1801, hvor den engelske flåde havde til hensigt at erobre den danske flåde. Slaget stod ud for indsejlingen til Københavns havn, på Københavns Red. I artiklen om Disken i Øresund nævnes oret Jyderheden, hvor mindre skibe ankrede op. På Høye Rheden lå krigsskibe som orlogsskibe, linjeskibe eller hvilke typer, der nu kunne være tale om, for anker. Den Lybske Rhed omtales i første bind af Laurits Pedersen: "Helsingør i Sundtoldtiden" på side 170: ”I den inderste del af Svingelbugten, syd for Strømmen, har da været den ”Lybske Rhed”, med hvilken Helsingørs Havns historie begynder." Et hvilket som helst sted uden for en by ved vandet, en kyst eller flod kan få opkaldt en ankerplads, en red efter det pågældende navn.
OBS: Denne artikel er under fortsat udarbejdelse!